Nu er det officielt: På denne dag lanceres Samsung Galaxy S22
Samsung har nu officielt udsendt invitation til deres Galaxy Unpacked event
Samsung har nu officielt udsendt invitation til deres Galaxy Unpacked event, hvor det forventes, at det er Samsung Galaxy S22 der præsenteres.
- De bedste nye mobiler
- iPhone 12 Pro topper
- Kommende Qualcomm-topchef advarer om mangel på computerchips
“Gode innovationer udvikler ikke bare verdenen – de former den. For at kunne skabe de produkter, der fører os fremad, omskriver fremtiden og bringer lys til mørket, må vi gang på gang bryde reglerne for, hvad der er muligt med en smartphone.”
Sådan indleder Samsung invitationen til deres Galaxy S22 event, der kommer til at foregå den 9 februar kl. 16.00 dansk tid. Samsung har samtidigt offentliggjort, at du igen kan følge med hjemmefra via Samsungs YouTube kanal.
Det er allerede afsløret at den store model af S22 familien får S-pen understøttelse, og at dette års CPU bliver Samsungs egen Exynos.
Den nye Exynos 2200 er den første processor til smartphones, der har en AMD RDNA 2-GPU indbygget, der kan få bl.a. ray-tracing og andre spil-specifikke grafikfunktioner til at spille på den mobile skærm. Vi hørte allerede om samarbejdet i sommer, men dengang var det småt med specifikationerne.
Nu er det blevet officielt at GPU’en der er indbygget i chipsettet hedder ’Xclipse’, og at denne ifølge AMDs Senior VP David Wang er ”Den første af flere planlagte generationer af Exynos-chipsts med AMD RDNA grafikchips ombord”. Med andre ord kigger Samsung og AMD langt ind i fremtiden sammen.
Selve chippen fremstilles med Samsungs 4nm-proces. På CPU-siden sidder der en kraftig Cortex-X2-kerne i chipsettet, der flankeres af tre Cortex A710-kerner og fire Cortex A510-kerner. Disse sidste syv kerner er konfigureret til at holde en balance mellem rå ydelse og strømeffektivitet.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
I chipsettet sidder der også en billedprocessor, der kan understøtte kamerasensorer med op til 200 megapixels. Der er altså tale om en processor, der med AMD-samarbejdet adskiller sig fra den nyeste Snapdragon-generation.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.