Milliardbøde til Twitter

Twitter
(Foto: Twitter)

Det sociale medier Twitter har fået en bøde af det amerikanske handelstilsyn FTC på 150 millioner dollar – eller lige knap én milliard krone – for uretmæssigt at anvende telefonnumre og mail-adresser til at målrette annoncer.

Det skriver BBC ifølge Computerworld.

Ifølge BBC blev mail-adresser og telefonnumrene i 2013 indsamlet, fordi de skulle forbedre sikkerheden for brugerne i forbindelse med implementering af to-faktor-sikkerhed.

Men ifølge Computerworld har det efterfølgende vist sig, at de telefonnumre og mail-adresser som brugerne oplyste efterfølgende også er blevet brugt til at målrette annoncer mod brugerne.

I alt menes det er at 140 millioner Twitter-brugere har været ramt af selskabets praksis, der har været med til at understøtte selskabets annonce-baserede forretningsmodel.

”Som det fremgår af klagen har Twitter indhentet data fra brugerne under påskud af at skulle bruge dem til et sikkerhedsformål, men selskabet endte i stedet med at bruge data til at målrette annoncer mod brugerene,” siger Lina Khan, formand for FTC, ifølge BBC

Bøden fra FTC kommer efter, at Twitter i december 2020 blev ramt af en bøde fra EU på knap 3,4 millioner kroner for brud på GDPR-reglerne. Det skriver Computerworld.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.