Microsoft sender Exchange-funktion på pension

Microsoft Exchange
(Foto: Microsoft)

Det er begyndelsen på enden for Exchange-funktionen Client Access Rules (CAR).

Til september 2023 bliver CARS endeligt sendt på pension.

Det meddeler Microsofts Exchange-Team ifølge Computerworld.

CAR er et sæt af betingelser, undtagelser, handlinger og værdier, der tillader Microsoft 365-administratorer at kontrollere adgangen til Exchange Online baseret på forskellige faktorer.

Microsoft vil udsende informationer til kunder, om hvordan de kan håndtere situationen, og hvad de eventuelt kan gøre.

”Vi sender indlæg fra Message Center til lejere ved hjælp af klientadgangsregler for at starte planlægningsprocessen for at migrere deres regler,” skriver Microsofts Exchange-hold ifølge Computerworld.

Hvis du ikke benytter CAR på nuværende tidspunkt, så bliver de forskellige cmdlets (små scripts, som danner kommandoer) lukket til oktober i år. Men hvis du bruger CAR, vil dette først ske til september 2023, skriver Computerworld med reference til Microsofts meddelelse.

”Hvis du i øjeblikket har CAR'er konfigureret i din lejer, vil du kunne fortsætte med at bruge dem indtil september 2023, hvilket giver dig tid til at migrere andre, mere modstandsdygtige muligheder.”

TOPICS
Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.