Det skal være hurtigere og enklere at gå til ens mail-bakke, når man bruger Outlooks mobil-app på Android-enheder.
Det er målsætningen med Microsofts kommende light-udgave af Outlook til Android, kaldet Outlook Lite. Det skriver Computerworld.
- 5 gode tips til indretning af dit hjemmekontor
- Snart kan du ikke slippe for Microsoft Teams i Outlook
- Microsoft Teams på vej med uhyre nyttig opgradering
App’en er kommet på Microsoft 365's app-roadmap den 30. juni, hvor den kort beskrives som: ”En Android app der bringer de væsentligste Outlook-fordele i en mindre app-pakke med høj ydelse til low-end enheder på ethvert netværk.”
Ud over at være tiltænkt aldrende eller budget-smartphones, antydes det, at offline-funktionalitet vil være indbygget for at kunne fungere på netværk af varierende kvalitet, skriver Computerworld.
Microsoft har i forvejen skabt en light-version af Outlook til selskabets web-version af mail-programmet til 365-kontorpakken.
I ’Outlook lite’ er de basale mail-funktioner, mens der må undværes mere forretningskritiske funktioner som blandt andet gruppe-funktioner, håndtering af mødelokale, kalenderdeling og mail-kvitteringer. Det rapporterer Computerworld.