EU skruer op for granskningen af Microsoft Teams
Microsoft står muligvis overfor en kartelundersøgelse, da EU har valgt at eskalere en granskning af tech-gigantens ageren
EU’s myndigheder vil nu intensivere en granskning af Microsoft, som er bragt til bordet efter en klage fra kommunikationsplatformen Slack, som er ejet af Salesforce.
Det kan meget vel ende med, at Microsoft får en kartelsag på nakken.
Det skriver Reuters ifølge Computerworld.
- Bedste webcams
- Windows 10 kan snart gøre brugen af dit webcam mere sikkert
- Philips in-ear sports-øretelefoner - til halv pris
Slack Technologies klagede sidste år til EU-Kommissionen med påstande om, at det skaber uretfærdig konkurrence, at Microsoft på unfair vis har integreret kommunikationsplatformen Teams med de resterende produkter i Office-pakkerne.
Derfor ønsker Slack, at de regulerende myndigheder i EU skal få Microsoft til at adskille Teams fra Office og sælge løsningen separat til konkurrence-rimelige priser, skriver mediet.
EU-Kommissionen udsendte i sidste måned endnu et spørgeskema ud til Microsofts konkurrenter om tech-gigantens adfærd på markedet, hvilket også skete tilbage i oktober 2021, skriver Computerworld.
Microsoft kan efterhånden samle til bunke med de sager, de har i gang i EU for tiden.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
For nyligt klagede en gruppe af cloududbydere – heriblandt AWS – til EU-Kommissionen over Microsofts forretningsmodel på cloud-området.
Gruppen hedder CISPE (Cloud Infrastructure Services Providers in Europe), og de mener, at Microsoft benytter unfair licenspraksisser til at lokke kunder til.
Derudover har EU også meldt ud, at man vil kulegrave Microsofts opkøb af Activision for 69 milliarder dollar i forbindelse med, hvorvidt handelen er konkurrenceforvridende.
"Kommissionens foreløbige undersøgelser viser, at købet kan ende med at reducere konkurrencen markant på markedet for distribution af konsoller og pc-spil inklusiv flerspils-abonnementer og/eller cloud-gaming services samt for operativsystemer til pc'er," lyder det fra EU-kommissionen.
Dette er altså den tredje sag inden for en periode på et par måneder. Det skriver Computerworld.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.