I den kommende tid kan brugere af Microsofts Outlook-app til iPhone og Android forvente, at de vil blive mødt med flere annoncer i deres indbakke.
I Outlook kan brugerne vælge mellem at få deres e-mail serveret i en samlet indbakke, eller at få deres mails fordelt på to indbakker, hvor den ene hedder fokuseret og den anden ”andet.” Det skriver Computerworld.
- 5 gode tips til indretning af dit hjemmekontor
- Snart kan du ikke slippe for Microsoft Teams i Outlook
- Microsoft Teams på vej med uhyre nyttig opgradering
Ifølge det amerikanske tech-medie The Verge har Microsoft gennem længere tid lagt annoncer ind i den indbakke, der hedder ”andet” som primært består af nyhedsbreve og lignende.
Brugerne har således kunne undgå annoncerne ved at vælge at få deres mails serveret i den samlede indbakke. Det rapporterer Computerworld.
Men The Verge skriver, at Microsoft nu også er begyndt at ruller annoncer ud for folk, der anvender den samlede indbakke.
Det er dog kun de brugere der anvender den gratis udgave af Outlook-appen, som bliver ramt af annoncerne, og ifølge The Verge bliver folk med Microsoft 365-abonnementer ikke eksponeret for annoncer.
”Folk der bruger den gratis udgave af Outlook blive præsenteret for annoncer, og de kan vælge at slå funktionen ”fokuseret indbakke” til og dermed kun få annoncerne præsenteret i ”andet-indbakke,” oplyser Caitlin Roulston ifølge Computerworld i en skriftlig meddelelse til The Verge.