Facebook-selskabet Meta tager ikke let på at holde stifter Mark Zuckerberg og hans familie i sikkerhed.
Hele 172 mio. kr. brugte Meta sidste år på at sikre stifterens sikkerhed, skriver mediet Business Insider med henvisning til oplysninger, som holdingselskabet Meta har indsendt til de amerikanske myndigheder.
- Clubhouse - her er alt, hvad du skal vide
- LinkedIn arbejder på rival til Clubhouse
- De bedste Android-mobiler i 2021
Sikkerhedsomkostningerne er fordoblet siden 2018, viser opgørelserne. Det konkretiseres ikke, hvad udgifterne præcis går til, men 103 mio. kr. gik til direkte udgifter, mens resten blev udbetalt til Mark Zuckerberg for at dække hans sikkerhedsomkostninger på privatfronten.
”Negative følelser rettet mod vores selskab bliver direkte associeret med, og ofte overført til, Mr. Zuckerberg,” skriver Meta.
Ifølge Business Insider skulle Mark Zuckerberg og hans familie konstant være omgivet af bodyguards. Ligeledes er kontorer indrettet med panikknapper og andre installationer. Det er især efter Cambridge Analytica-skandalen, at sikkerhedsforanstaltningerne er forøget.
Den anden nøgleperson i ledelsen hos Meta, Sheryl Sandberg, har i øvrigt også fået tildelt beskyttelse fra Meta. Her blev der brugt godt 60 mio. kr. til formålet i 2021.