Generelt har det i årenes løb været Facebook, som har bestemt, hvad brugerne ser. Du kan derfor ofte have misset opslag fra dine venner, du ellers gerne ville have set.
Men nu er Facebook klar med en række nye funktioner, der angiveligt skal betyde, at nyhedsfeedet tilpasses mere dig og dine egne interesser. Det oplyser Meta ifølge meremobil.dk i en pressemeddelelse.
- Så er det afgjort: Det skal Facebook hedde nu
- Derfor vil Facebook have nyt navn
- LinkedIn arbejder på rival til Clubhouse
Du kan dermed selv være medvirkende til at påvirke indholdet ved at vælge ”vis mere” eller ”vis mindre”.
De nye ændringer skulle gælde både opslag fra grupper og personer, samt anbefalinger fra Facebook. Jo mere du gør brug af denne funktion, des mere vil Metas kunstige intelligens blive smartere.
Meta oplyser, at andre funktioner – både nuværende og fremtidige – vil drage nytte af den indsamlede data.
Den nye Facebook-funktion vil blive testet periodisk. Derfor vil den også kun periodisk dukke op i dit feed, skriver meremobil.dk