LG er måske på vej med et foldbart TV
Patent fra LG viser et TV som kan… foldes?
Skal vi gå ud fra et nyligt afsløret patent, arbejder LG måske på et foldbart TV. Patentansøgningen blev opdaget af LetsGoDigital og stammer fra marts 2019 – omkring samme tidspunkt hvor det kom frem, at LG havde planer om en serie af OLED-tv på 48 tommer. Skærmen ser ud til at bestå af seks paneler af samme størrelse, som kan foldes sammen som et stykke papir eller en harmonika.
- Her er alle LGs TV i 2019
- Samsung vs LG TV: hvad skal du vælge?
- LG B9 vs LG B8 OLED: skal du opgradere eller lade være?
Hague International Design System godkendte patentansøgningen d. 13. september. I patentet står der, at rammerne omkring skærmen skal fungere som ”holdere” der holder den stående og at en soundbarvil blive bygget ind i panelet:
”Designet omfatter en TV-modtager med en fleksibel skærm, som kan foldes. De firkantede rammer på hver side fungerer som stand såvel som sound barer”.
At folde eller ikke folde
Så er spørgsmålet – vil vi overhovedet have et foldbart TV?
Foldbare skærme klarer sig ikke for godt for tiden. Tænk blot tilbage på den første udgave af Samsung Galaxy Fold, som tydeligvis ikke kunne klare anmeldernes kritiske blik og ganske enkelt virkede for skrøbelig i sin konstruktion.
Har LG vitterligt planer om at lancere et foldbart TV – sandsynligvis i størrelser på mindst 55 tommer – må vi tro, at de også har teknologien, som kan fungere i denne skala. LG skabte overskrifter, da de forrige år fremviste sit foldbare OLED-TV LG Signature Series OLED R, selvom de fortsat ikke har givet os nogen lanceringsdato for samme, til trods for, at de har sagt, at det ville kunne købes i 2019.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Henry is a freelance technology journalist, and former News & Features Editor for TechRadar, where he specialized in home entertainment gadgets such as TVs, projectors, soundbars, and smart speakers. Other bylines include Edge, T3, iMore, GamesRadar, NBC News, Healthline, and The Times.