Hvornår bliver den nye iPhone lanceret? Vi har en god idé om det
Historien peger i retning af den 12. september
Den nye iPhone-lancering er sandsynligvis kun få uger væk, og selvom Apple endnu ikke har udsendt invitationer til deres årlige Special Event i september, har vi en god idé om, hvornår den vil finde sted.
TechRadars forudsigelse om lanceringen af den nye iPhone 2018: Den 12. september 2018
Vi er rejst tilbage i tiden og har gennemgået alle iPhone-lanceringer for at få en fornemmelse for, hvornår Apple vil være klar til at afsløre de forventede modeller iPhone 9, iPhone 11 og iPhone 11 Plus.
(OBS. Nogle links kan være på engelsk).
Tirsdag den 12. september 2017: iPhone X/8/8 Plus
Onsdag den 7. september 2016: iPhone 7/7 Plus
Onsdag den 9. september 2015: iPhone 6S/6S Plus
Tirsdag den 9. september 2014: iPhone 6/6 Plus
Tirsdag den 10. september 2013: iPhone 5S/5C
Onsdag den 12. september 2012: iPhone 5
Tirsdag den 4. oktober 2011: iPhone 4S
Mandag den 7. juni 2010: iPhone 4
Mandag den 8. juni 2009: iPhone 3GS
Mandag den 9. juni 2008: iPhone 3G
Tirsdag den 9. januar 2007: iPhone
Apple har afholdt lanceringer af deres nye iPhones i den anden uge af september hvert år, siden iPhone 5 udkom onsdag den 12. september 2012.
Siden da (inklusive 2012) har vi oplevet seks nye iPhone-lanceringer, hvoraf tre blev afholdt på en tirsdag, og de tre øvrige på en onsdag.
Kigger man på kalenderen for 2018, ser den uge, der begynder den 10. september, ud til at være oplagt til lanceringen af den nye iPhone.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Det betyder, at vi retter blikket mod den 11. september eller den 12. september som mulige datoer for iPhone-lanceringen - men Apple vil være opsatte på at undgå den førstnævnte, da amerikanerne på den dato mindes ofrene for terrorangrebet den 11. september 2001 i USA.
Selskabet, der har sin base i Cupertino, Californien, har hidtil undgået datoen den 11. september til alle deres iPhone-lanceringer, og der er ingen tegn på, at Apple ændrer den kurs i år.
Det betyder, at den 12. september er den mest sandsynlige dato for lanceringen af den nye iPhone.
Hvad med mandag den 10. september?
Mandag den 10. september er også en mulighed til lanceringen af den nye iPhone, men vi tror ikke, at det er sandsynlig dato af flere årsager.
For det første har Apple ikke lanceret en ny iPhone på en mandag siden iPhone 4-lanceringen i 2010, og det var dengang, at Apple benyttede deres keynote på WWDC-konferencen til at annoncere deres næste smartphone. Vi har historien på vores side, når vi siger, at det ikke bliver på en mandag.
For det andet, så indebærer en mandags-lancering en masse planlægning og logistik i weekenden forinden. Lancerer man en tirsdag eller onsdag, har man mindst én arbejdsdag til rådighed, hvor man kan sikre, at alt spiller (og få pressen, fans og ansatte frem i tide) forud for lanceringen.
Hvad med ugen før?
"Men hvad med ugen før?," hører vi dig råbe. "Nixen bixen," lyder vores svar.
Apple har holdt til sig til sin rutine med anden uge i september i seks år nu, og selv om en tidligere lancering måske ikke virker så langt ude at forestille sig, er der et par problemer med det.
Mandag den 3. september 2018 er Labor Day i USA (en helligdag), hvilket betyder, at en lancering tirsdag den 4. er meget usandsynlig, da en masse mennesker vil flyve tilbage fra familiesammenkomster - og at få et stort antal deltagere frem til en vigtigt lanceringsbegivenhed efter en forlænget weekend er en risiko.
Og så er der også lige en lille sag ved navn IFA 2018 i Berlin, Tyskland. Den enorme tech-messe kører frem til den 5. september, og Apple vil næppe have, at årets største begivenhed i deres kalender risikerer at blive overskygget af andre tech-nyheder.
Kan det blive senere?
Apple har kun lanceret en ny iPhone senere end anden uge i september en enkelt gang. Det var, da iPhone 4S blev afsløret i oktober 2011.
På det tidspunkt var Apple ved at finde ud af, hvordan en ny tidsplan for lanceringer skulle se ud efter skiftet væk fra deres WWDC-event, og lige siden har de ment, at september passer bedre til deres opdateringscyklus for smartphones.
Alt i alt betyder det, at det er højst usandsynligt, at Apple vil skubbe lanceringen af deres nye iPhone længere hen på året – og hvis de gør det, så vil reaktionen fra branchen og pressen måske være lettere panisk. (Man vil nok fundere over, om der eventuelt har været et problem i sidste øjeblik med de nye telefoner.) Og det vil næppe stille Appel i et flatterende lys, uanset årsagen.
- Hvad vil Apple lancere? iPhone 9 | iPhone 11 | iPhone 11 Plus
John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.