Googles Projekt Stream giver gamere mulighed for at spille via Chrome-browseren

Google Project Stream

Det er ikke noget nyt, at man kan spille via en live stream. Det tilbyder Nvidia, Sony og endda GameFly allerede, men hos Google er man ikke imponerede over dette. Derfor har Google nu lanceret en privat beta-version af deres såkaldte Project Stream, en ny service, der bruger Chrome-browseren.

Google har annonceret det nye tiltag på deres egen blog, og for at komme godt i gang har man fået Unisoft til at levere det første spil, nemlig det nye Assassin's Creed Odyssey. Fra den 5. oktober får et begrænset antal gamere adgang til testen. Der er tale om personer, der allerede har tilmeldt sig på en speciel registreringsside.

Det er selvfølgeligt gratis for spillerne at deltage i testen; Google tager sig betalt via al den data, de får ind under spillet.

I bloggen beskriver Google detaljeret problemerne med at afvikle interaktivt indhold over en browser, ikke mindst med et spil som Assassin’s Creed Odyssey, der kræver næsten nul i latency for at fungere.

Det betyder også, at deltagerne skal have en internetforbindelse på mindst 25 Mbps samt være bosiddende i USA. Hertil kommer, at de skal være over 17 år.

Hvis det lykkes Google at knække udfordringerne med browser-baseret gaming via den mest udbredte browser i verden, så kan det få stor indflydelse på gaming-industrien. Så følg med i udviklingen - det kan være, at dit næste game kommer til at foregå gennem Chrome.

Joe Osborne

Joe Osborne is the Senior Technology Editor at Insider Inc. His role is to leads the technology coverage team for the Business Insider Shopping team, facilitating expert reviews, comprehensive buying guides, snap deals news and more. Previously, Joe was TechRadar's US computing editor, leading reviews of everything from gaming PCs to internal components and accessories. In his spare time, Joe is a renowned Dungeons and Dragons dungeon master – and arguably the nicest man in tech.