Skip to main content

Glæd dig til dansk komedie-serie på Netflix: Se premiere-datoen her

Skruk
(Foto: Netflix)

Netflix har afsløret premieredatoen for Skruk, og samtidig offentliggjort den første teaser. Det romantiske komediedrama i seks dele handler om fertilitetslægen Nana (Josephine Park) og de klienter, hun møder og behandler … og lyver for!

Premieredatoen er fastlagt til den 8. juni.

Da Nana i beruset tilstand inseminerer sig selv med en helt særlig portion sperm – nemlig sin ekskærestes – starter hun en kædereaktion af både store og små katastrofer. Hendes forhastede handling fører til en graviditet, og Nana skal nu finde ud af, hvordan hun skal forklare sin tilstand – som ikke kan skjules for evigt – og vinde sin ekskæreste og deres tabte kærlighed tilbage. Problemet er bare, at han ikke virker synderligt interesseret i at finde sammen med Nana igen. Den hemmelige graviditet giver Nana mulighed for at se sine klienter i et andet lys, men som hendes løgne vokser sig større, bliver det sværere og sværere for hende at navigere i, og for første gang i sit liv må Nana fortælle sandheden – og måske afsløre en hemmelighed, der i sidste ende kan koste hende alt.

Rollelisten tæller Josephine Park (Doggystyle), Olivia Joof Lewerissa (DNA), Simon Sears (Shadow and Bone), Charlotte Munck (Anna Pihl), Mikael Birkkjær (Borgen), Tammi Øst (En helt almindelig familie), Emil Prenter, Thomas Levin (Borgen), Jesper Ole Feit Andersen (Kastanjemanden), Amelia Høy (Gidseltagningen), Morten Jørgensen, Anne Sofie Wanstrup og den svenske skuespiller Lisa Carlehed (Udvandrerne).

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.