Mulig lækage: Android 11 kommer til september

Google Pixel 4
(Foto: Future)

Opdatering: Google har nu trukket videoen, der taler om lanceringsdatoen d. 8. september. Virksomheden er endnu ikke kommet med nogen officiel udtalelse om, hvornår vi vi kan forvente, at Android 11 udkommer.

Android 11 opdateringen er officielt lanceret, men Google har endnu ikke bekræftet, hvornår den endelige version af softwaren lander på vores telefoner. Nu har en ny lækage direkte fra virksomheden selv givet os en bedre idé omkring lanceringstidspunktet.

Ifølge lækagen er d. 8. september muligvis datoen, hvor vi begynder at se Android 11 lande på bestemte enheder.

Nyheden kommer fra en video med Michele Turner, der er Product Management Director of the Smart Home Ecosystem hos Google. Videoen fra Turner, som ser ud til at stamme fra et online Smart Home-topmøde, har et afsnit kaldet "checkliste til d. 8. september Android 11-lancering".

Selvom det endnu ikke er en officiel dato fra virksomheden, da de ikke har bekræftet den, er det nok det bedste forslag indtil videre, når det kommer til udgivelsen af Android 11.

TechRadar kunne først ikke finde det oprindelige indlæg, der blev omtalt i en historie af Phone Arena. Vi har siden erfaret at videoen nu er fjernet fra YouTube. Du kan se et screenshot med ordlyden herunder:

(Image credit: Google)

En mulig Android 11-dato

Android 10 blev frigivet den 3. september 2019, så det giver mening at den nye version udkommer omkring samme tid på året. D. 8. september ligger samtidig tæt på den forventede afsløring af iPhone 12, og kan derfor betyde, at den let kan overhale Apples iOS 14 opdatering til folks enheder.

Der findes endnu ikke en præcis liste med telefoner, som vil understøtte Android 11 med det samme. Hvis du har en Pixel-telefon, er det sandsynligt, at du vil være en af de første, der kan downloade opdateringen, også selvom de originale Pixel-enheder ikke får denne opdatering.

Google forventes også at introducere Google Pixel 4a og Pixel 5 inden årets udgang, så disse enheder ventes at være udstyret med Android 11 fra fabrikken.

TechRadar har bedt Google om kommentar til datoen for Android 11-lanceringen, og vi vil sørge for at opdatere denne artikel, hvis vi hører tilbage fra dem.

James Peckham

James is the Editor-in-Chief at Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.