Denne dag bliver iPhone 14 afsløret

iPhone 14 Pro Max
(Foto: gizmochina.com)

Apple forventes, at annoncere iPhone 14 ved en event onsdag den 7. september 2022. Sådan lyder det ifølge Mark Gurman fra Bloomberg.

Forudbestillingerne for iPhone 14 ventes at starte fredag den 9. september 2022, mens salgsstarten vil være ugen efter – nemlig fredag den 16. september. Det skriver meremobil.dk

Eventen hvor iPhone 14 forventes at blive virtuel, der kan dog være nogle pressefolk som inviteres til hands-on og briefinger.

Ser man nærmere på datoen onsdag den 7. september, så er det sjældent Apple holder iPhone-events på en onsdag, men det er dog sket før.

Holder rygterne om den 7. september stik, så bliver invitationerne nok sendt ud omkring den 1. september. Det skriver 9to5mac ifølge meremobil.dk

Når det kommer til den kommende iPhone 14-serie, så ventes det at den vil bestå af fire nye modeller. Disse er:

  • iPhone 14 (6,1 tommer skærm)
  • iPhone 14 Max (6,7 tommer skærm)
  • iPhone 14 Pro (6,1 tommer skærm)
  • iPhone 14 Pro Max (6,7 tommer skærm)

Der har generelt været mange rygter om, at Apple ikke vil lancere en mini-model i år. Disse rygter ser altså ud til at holde stik. Så umiddelbart et farvel til Apples 5,4 tommer iPhone.

Standard iPhone 14-modellerne vil få nogle få ændringer, mens iPhone 14 Pro-modellerne vil få en større opgradering på kameraet. Ligesom også notchen vil forsvinde til fordel for en ”pille-formet” hole-punch cutout i skærmen. Telefonerne vil komme med Apples A16-chip.

Foruden iPhone 14-serien vil Apple også præsentere Apple Watch Series 8 ved same event, samt Apple Watch Pro. Det rapporterer meremobil.dk

TOPICS
Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.