Nyt om næste års iPhone – iPhone 14
Her er de seneste iPhone 14-rygter
Der er stadig lang tid til lanceringen af iPhone 14-serien, eller hvad næste års iPhone-modeller vil hedde, men det forhindrer ikke rygterne i at køre på fuldt tryk.
Det seneste vi har hørt er, at iPhone 14-serien vil bestå af fire telefoner, men der kommer angiveligt ikke en ny “iPhone mini”. I stedet vil en iPhone 14 Max med 6,7 tommer skærm se dagens lys.
- Så er det afgjort: Det skal Facebook hedde nu
- Derfor vil Facebook have nyt navn
- LinkedIn arbejder på rival til Clubhouse
I en såkaldt research-note skriver analytiker Jeff Pi fra Haitong International Securities, at iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max begge får et kamerasystem bestående af tre linser.
Informationerne er i tråd med, hvad vi har hørt fra analytikeren Ming-Chi Kuo, der mener, at Apple arbejder på et 48 megapixels kamera på iPhone 14 Pro med mulighed for at skyde video i 8K-kvalitet.
Fra Jeff Pu lyder det, at iPhone 14 Pro modellerne får 8 GB RAM, hvilket er 2 GB mere end de nuværende Pro-modeller.
Med lanceringen af iPhone 13 Pro og 13 Pro Max fik vi 120 Hz skærmteknologi, der dog ikke betød så meget i praksis. Ifølge Jeff Pu kommer 120 Hz fra 2023 også i standard-modellerne, dem som ikke hedder ”Pro”.
Intet er dog sikkert, da tidligere rygter har peget på 60 Hz skærme, skriver Wcctech.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Alle informationer er på usikker grund, da der stadig er LANG tid til efteråret 2023, hvor iPhone 14-serien ventes at blive lanceret. Apple har ikke kommenteret på informationerne og har heller ikke for vane, at melde noget ud før i sidste øjeblik.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.