Den nyeste Scream-film lander på Paramount+
Den nye Scream-film får eksklusiv premiere på Paramount+ den 19.april
Gyser-fænomenet og biograf-succesen Scream er garant for både god underholdning og vilde gys, når den får eksklusiv premiere på Paramount+ på tirsdag den 19. april.
Det er 25 år siden, at en række brutale drab første gang chokerede den stille by Woodsboro, og nu har en ny morder iført sig Ghostface-masken og kaster sig over en gruppe teenagere for at genoplive hemmelighederne fra byens drabelige fortid.
Både Neve Campbell, Courteney Cox og David Arquette er med i deres ikoniske roller. Vi møder også Melissa Barrera, Mason Gooding, Jenna Ortega, Jack Quaid og Marley Shelton.
Scream har fået fremragende kritik og er en af de mest indbringende biograffilm i i 2022. Filmen er blandt andet hyldet for at hædre arven fra Wes Craven, som lavede de tidligere film, og for dens gennemtænkte refleksioner om gyserfilm-genren.
Scream-serien er en genre-overskridende horrorfranchise. Serien består også af filmene Scream (1996), Scream 2 (1997), Scream 3 (2000) og Scream 4 (2011). I alt har filmene indspillet over 700 millioner dollar.
Se traileren til Scream nedenfor:
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.