Kritikerne slagter Paramount Plus’ nye Godfather serie
Måske er Paramount+-serien "The Offer" et tilbud, du godt kan undvære.
"Se, hvordan de har massakreret min serie", ville Don Vito Corleone måske sige, hvis han kunne se kritikernes reaktioner på Paramount Plus' seneste drama, The Offer.
Michael Tolkins serie i 10 afsnit, der sendes hos streaming-tjenesten Paramount+, fortæller i 10 afsnit om tilblivelsen af Francis Ford Coppolas legendariske gangsterfilm The Godfather fra den ambitiøse producent Albert S. Ruddy (spillet af Miles Teller). Men på trods af alt det håndværk og den stil, som kildematerialet har, er The Offer ikke faldet i god jord hos de anmeldere, efter at de har set de første afsnit, der gik i luften hos Paramount+ den 28. april.
Lad os starte med at se seriens karakter på Rotten Tomatoes. Ifølge anmeldelsessiden har The Offer i øjeblikket en kritikervurdering på 44 % - hvilket i bund og grund betyder, at over halvdelen af anmelderne mener, at serien ikke er værd at anbefale.
Retfærdigvis er det ikke de værste tal, når man ser på nye film og tv-serier, især når man tænker på, at den seneste Sony-producerede Marvel-film, Morbius, må trækkes med en nærmest ufattelig elendig kritikervurdering på 16 %. Alligevel afslører en hurtig læsning af årsagen til The Offers negative anmeldelser en tilsvarende kølig modtagelse.
The Hollywood Reporter's Dan Fienberg kaldte for eksempel Paramounts The Offer-serie for "et illustreret Wikipedia-indlæg, der ulogisk er blevet strakt ud til 10 timer, ved at man har fedte for sig biograffans med endeløse hentydninger og nudging, og med præstationer, der spænder fra elskværdigt tegneserieagtige til Madame Tussauds i en hedebølge". Kort sagt, ikke fantastisk.
Rodrigo Perez fra The Playlists var heller ikke imponeret over serien: "Det, der følger, er en slags ufokuseret og plat Godfather-udklædnings-show uden indhold eller budskaber og med meget få ambitioner ud over at fortælle en stadigt mere selvfed historie om, hvordan The Godfather blev lavet."
Ben Travers fra Indiewire indleder sin anmeldelse med at rose Matthew Goodes levende og energiske gengivelse af Robert Evans - Paramount-studiechefen, der var ansvarlig for at give grønt lys til The Godfather. men Ben Travers er dog enig i andres kritik af den generelle mangel på substans i The Offer: "[Det er] en sjælløs, intetsigende produktion, der er så langt fra 'kunst', som professionelt produceret tv kan komme."
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Siddhant Adlakha fra IGN kritiserede også seriens "usammenhængende underhistorier, kedelige dramatik og uforløste easter eggs". Josh Spiegel fra Slashfilm blot kalder The Offer som "en mangelfuld serie, der burde have været en film".
Det ville dog være uretfærdigt at ignorere de få positive anmeldelser af Paramounts serie. Richard Trenholm fra CNET beskriver serien som "et yderst seværdigt glimt af filmens magi, [der] giver et tilbud, der er svært at afslå", og kaldte det også "en oplevelse for filmnørder og Godfather-fans".
Maggie Lovitt fra Collider er også entusiastisk: "The Offer er en spændende og engagerende kig på tilblivelsen af en af de mest ikoniske og indflydelsesrige film i det 20. århundrede."
Om ikke andet vil The Offer altså uundgåeligt vise sig at være en af de serier i 2022, der deler vandene. Det er ikke den første Paramount serie, der rammer uden for skiven. De første par afsnit af Paramounts sci-fi-serie, Halo, også fik en meget blandet modtagelse - vi sagde, at serien "sætter sig mellem to stole" i vores egen anmeldelse. Så det ser ud til, at Paramount+ har noget arbejde foran sig, før streamingtjenesten kan konkurrere med de etablerede tjenester som Netflix og Disney Plus.
Som nævnt ér de første afsnit af The Offer landet på streamingtjenesten sidst i april, mens de resterende syv episoder vil blive sendt med ét afsnit om ugen. Det vil vise sig, om serien får bedre tag i kritikerne undervejs.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Axel MetzPhones Editor