Den længe ventede, originale serie 'The Offer' - en biografisk serie i 10 afsnit om skabelsen af Francis Ford Coppolas epokegørende gangsterfilm "The Godfather" - får premiere fredag d. 29. april - eksklusivt på Paramount+. Ved premieren slippes tre episoder fri d. 29. april - derpå et nyt afsnit hver uge.
'The Offer' er biografisk baseret på den Oscar-vindende producer Albert S. Ruddy's ekstraordinære og usete oplevelser under udviklingen og produktionen af filmen "The Godfather" fra 1972 - en stilskabende gangsterfilm af Francis Ford Coppola. Paramount+ i Danmark har premiere på serien dagen efter USA.
- Paramount+ - nu med selvstændig app
- TV 2 indgår samarbejde med Paramount+
- Paramount+ nyheder: apps, enheder, prøveperiode, film og serier
Seriens rolleliste er besat af skuespillere som blandt andre Miles Teller som Albert S. Ruddy, Matthew Goode som Robert Evans, Juno Temple som Bettye McCartt, Giovanni Ribisi som Joe Colombo, Dan Fogler som Francis Ford Coppola, Burn Gorman som Charles Bluhdorn, Colin Hanks som Barry Lapidus og Patrick Gallo som Mario Puzo.
Serien er i 10 afsnit, og der sendes et nyt afsnit hver uge. Serien er skrevet og skabt af den Oscar-vindende og Emmy-nominerede forfatter Michael Tolkin ("Escape at Dannemora," "The Player") og af Nikki Toscano ("Hunters"), der også er showrunner på serien. Udover Tolkin og Toscano, er den dobbelte Oscar-vinder Albert S. Ruddy ("Million Dollar Baby," "The Longest Yard," "Hogan's Heroes"), Miles Teller, Russell Rothberg og Leslie Greif executive producers på serien sammen med Dexter Fletcher ("Rocketman"), der også har instrueret de første afsnit.