Skip to main content

Paramount+ nyheder: apps, enheder, prøveperiode, film og serier

Paramount+ Norden
(Foto: Paramount+)

Efter at have været ude i nogle måneder, har Paramount+ for alvor meldt sin ankomst i den store streamingkrig. Her har vi samlet alt, der er værd at vide om den nye streamingtjeneste.

Tjenesten er en relancering af CBS All Access og har alt indholdet fra den tjeneste, mens den tilføjer en masse eksklusive titler (Star Trek franchisen bliver i høj grad brugt som trækplaster, men vi kan desværre ikke se det her i Danmark, da Amazon stadig ejer rettighederne til at vise franchisen uden for USA). 

Paramount lover, at der løbende bliver tilføjet flere eksklusive titler, blandt andet Halo TV-serien og et reboot af Frasier, mens biblioteket bliver udvidet med titler som Mission: Impossible 7 og A Quiet Place Part 2. 

Det her er ViacomCBS' forsøg på at levere en konkurrencedygtig rival til Netflix - spørgsmålet er, om det lykkedes.

Ved lanceringen var Paramount+ primært en samling af alt det eksisterende indhold fra CBS All Access, hvilket er en solid samling af film og serier, samt en del originalt indhold: SpongeBob efterfølgeren Kamp Koral og doku-serien For Heaven's Sake kan fremhæves samt den anmelderroste Why Women Kill.

Paramount+ appen har også dedikerede kanaler til de forskellige kanaler, ViacomCBS ejer - Nickelodeon, Comedy Central, MTV, BET og The Smithsonian Channel.

Tjenesten kommer kun til at vokse i fremtiden, men bør det egentlig fange din interesse? Vi giver dig her al den viden, vi har om Paramount+ - har den en gratis prøveperiode, hvilke film og serier kommer til tjenesten, og hvilke enheder er kompatible med appen.

Paramount+ lancering: hvornår bliver tjenesten lanceret?

Den er landet! Paramount+ blev lanceret den 4. marts, 2021 i USA, mens os i Norden kunne for første gang tænde for godterne d. 25. marts. For en gangs skyld er vi faktisk nogle af de første, der får noget nyt fra guds eget land, mens andre dele af verden stadig må vente lidt endnu.

Paramount+ prøveperiode: findes den?

Ja. Paramount+ har en 7-dages gratis prøveperiode, så du kan finde ud af, om den nye streamingtjeneste har nok indhold, du gider se.

Hvad er Paramount+

Paramount+ er til dels en ny streamingtjeneste på det globale marked, til dels en transformation af den eksisterende CBS All Access-tjeneste. Navnet virker sandsynligvis kendt for nogle som TV kanal, men det nye er, at du nu vil kunne se det indhold, du vil have, nøjagtigt når du vil. Udenfor USA vækker brandet ikke den store genklang, så denne relancering af Paramount+ er et forsøg på at fange det globale publikum.

Målet er at udnytte det store bibliotek med indhold i moderselskabets portefølje med en blanding af ældre materiale og originale serier. I Norden har tjenesten et tilbud som omfatter omkring 6000 titler.

Indholdet vil være lidt forskelligt fra land til land  - ligesom med de fleste andre streamingtjenester - da det afhænger af, hvad de regionale aftaler tillader. Du kan ikke forvente at se Star Trek: Picard på Paramount+, fordi Amazon i øjeblikket ejer rettighederne til at vise franchisen uden for USA.

I USA er streamingtjenesten en større pakkeløsning, hvor man også kan se TV og sport live - lidt ligesom man kender det herhjemme i Danmark med Viaplay og YouSee. Nu vi snakker om YouSee, så har Paramount+ indgået en aftale med dem, så du kan få den nye tjeneste direkte inkorporeret med din TV-pakke hos YouSee. Man kan også bare tegne et selvstændigt abonnement direkte hos Paramount+, hvis man ikke er kunde hos YouSee.

Hvad koster Paramount+?

Paramount+

(Image credit: Paramount/VIacomCBS)

Prisen for et abonnement på Paramount+ er 59 kr. om måneden - altså noget lavere end de fleste andre streamingtjenester i Danmark. Disney+ havde samme pris ved lanceringen, men efter tilføjelsen af Star, blev prisen hævet til 79 kr. om måneden.

Til sammenligning koster et Netflix-abonnement mellem 79 og 129 kr., Viaplay, C More og HBO Nordic koster 99 kr., Discovery+ koster mellem 79 og 149 kr. og TV 2 Play uden reklamer koster mellem 79 og 189 kr. om måneden

Paramount Plus

(Image credit: Paramount Plus)

Paramount+ apps: hvilke enheder er kompatible?

Paramount+ er tilgængelig på følgende enheder, som man kan læse på deres egen hjemmeside

Paramount+ serier og originalt indhold

Paramount+ content

 Et udpluk af titlerne fra Paramount+ (Image credit: Future/Screengrab)

Som enhver anden stor streamingtjeneste, kommer Paramount+ til at have en række nye eksklusive titler, mens indholdet også bliver komplementeret af det eksisterende bibliotek fra CBS All Access - SpongeBob efterfølgeren Kamp Koral og doku-serien For Heaven's Sake kan fremhæves samt den anmelderroste Why Women Kill.

Du kan også finde The Twilight Zone rebooten på tjenesten, der efter to sæsoner er færdig.

Men hvad er der i støbeskeen for fremtiden, tænker du nok. Fornuftigt tænkt, for det er uden tvivl den mest lovende del af Paramount+ - en masse nye originale titler er undervejs.

The Offer er en 10-episoder lang serie om skabelsen af The Godfather; Lioness er et spion-drama fra Yellowstone og Sicarios Taylor Sheridan; en ny version af MTVs Behind the Music er også ved at blive lavet.

Tv-serier baseret på filmene The Italian Job, The Parallax View, Love Story og Flashdance er også blevet bekræftet, mens serien Criminal Minds bliver genoplivet fordelt på 10 episoder.

Olie-dramaet Land Man kommer også til tjenesten, mens den Michigan baserede industri drama Mayor of Kingstown også snart er at finde. En TV version af The Man Who Fell to Earth med Chiwetel Ejiofor (Doctor Strange, 12 Years a Slave) er også undervejs.

Det tætteste, den nye serie kommer på en massiv serie i stil med Disneys The Mandalorian, må være Halo, der er sat til at udkomme i begyndelsen af 2022 og er baseret på spillet af samme navn. En genoplivelse af Frasier er også undervejs med Kelsey Grammer (kommer han mon til at have en podcast nu?). Komedie serien Inside Amy Schumer bliver også genoplivet på tjenesten. Ligeså vil Reno 911!, mens Beavis and Butt-Head vender tilbage i en ny original film.

Live-action versioner af de animerede serie Dora the Explorer og The Fairly OddParents kommer også til Paramount+, mens Nickelodeon serien iCarly får en genoplivning. Et nyt produktionsselskab kaldet Avatar Studios er blevet etableret for at skabe en ny serie, film, spin-offs og kortere indhold baseret på Avatar: The Last Airbender universet

The Real Criminal Minds bliver en ny true crime doku-serie på Paramount+ - meget smagfuldt navn. En genoplivning af BET sitcommen The Game er også planlagt.

En efterfølger serie til den populære serie Yellowstone er også på vej. Y: 1883 blev annonceret i februar 2021, og fokuserer på den første series Dutton familie under det nye vesten i USA. En anden Yellowstone spin-off med den midlertidige titel 6666 bliver også lavet.

Det vides ikke med sikkerhed, om alle ovennævnte titler kommer til streamingtjenesten i Norden, da de primært er blevet annonceret til det amerikanske marked.

Nordisk indhold

I juni 2021 udgav Paramount+ sin første nordiske originalserie. The Dark Labs er tjenestens første serie produceret i de nordiske lande. Det er en antologiserie, der består af otte kortfilm, hvor alle har sci-fi-elementer. Bag serien står den svenske duo Karl Thyselius og Thobias Hoffmén.

Paramount+ film

Paramount+ går all in på film, men resultatet kan godt være en smule tid undervejs. Når det så er sagt, har det eksisterende bibliotek af film fra CBS All Access et par højdepunkter, der er værd at tjekke ud - film som Taken og Indiana Jones kan nævnes.

SpongeBob Movie: Sponge on the Run er også en eksklusiv titel, der allerede var tilgængelig ved lanceringen.

Eksisterende Paramount film som Dora the Explorer, Sonic the Hedgehog, Rocketman og Bumblebee kommer også til tjenesten.

Samtidig producerer Paramount+ også sine egne originale film, blandt andet en ny fortolkning af Paranormal Activity og Pet Sematary, og en overnaturlig film der hedder The In Between.

Kommer Paramount+ til at skille sig ud?

Som altid er indhold konge, når det kommer til streamingtjenester. I USA har CBS All Access allerede etableret sig med en række solide originale titler, selvom det langt fra er den streamingtjeneste med mest indhold. Det er sværere at blive rigtig begejstret ved udsigten til en ny streamingtjeneste her i 2021, men hvis det resulterer i flere Tv-serier af høj kvalitet, kan vi kun billige det.

At man har købt en serie som den kommende Halo-serie, er indikation på, at Paramount+ mener det seriøst. Og med den hurtige tilegnelse af film i en kaliber som Mission: Impossible 7, skal der nok blive en solid vækst i abonnenter. Det lader dog til, at der går noget tid, før tjenesten rigtig kan nå sit fulde potentiale, da mange af de eksklusive titler har temmelig lange udsigter.

Nu er tjenesten dog ude blandt flokken, så det bliver spændende at se, om den kommer til at ræsonnere blandt sit publikum.