Den nye Android klar til populære Samsung-telefoner

Samsung S10
(Foto: Samsung)

Samsung har historisk set ikke altid været lige gode til at sikre, at sine telefoner kom med den nyeste version af Android-styresystemet.

Med den tolvte version af Android er historien dog en helt anden.

Blot halvanden måned efter at Google kunne løfte sløret for Android 12, kom de første opdateringer til Samsung S21 telefonerne, og nu følger endnu flere modeller trop.

Fra og med i dag vil Samsung Galaxy S10 kunne hente opdateringen, skriver netmediet Sammobile.

Dertil føjes den populære mobil til listen af Android 12 telefoner fra selskabet som også tæller Galaxy S20 serien, Galaxy Z Fold 2 serien og Note 20 serien.

Samsungs Note 10 er ifølge mediet kandidat til snart at få overhalingen inden længe.

Med Android 12-opdateringen følger samtidig version 4.0 af Samsung ’One UI’, hvor Samsungs egenudviklet interface, ikoner og apps, kommer mere i tråd med Googles nye design-sprog døbt ’Material You’.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.

TOPICS