Apple vælger intelligent dansk dørlås

Europæiske forbrugere får nu mulighed for at købe en dansk Smart Lock til deres hjem via Apples butikker. Den intelligente låseløsning er udviklet af virksomheden Danalock, der har til huse i Harlev ved Aarhus og er en af verdens førende leverandører af Smart Lock-løsninger til boliger, hoteller og virksomheder.

Som den første og eneste låseproducent i Europa har den familieejede virksomhed udviklet en løsning, der er sluppet igennem Apples nåleøje. Teknologien i Danalock V3 Smart Lock spiller smidigt sammen med Apples løsning til fjernstyring af hjemmet, Apple HomeKit og Home app. Så fremover behøver brugerne ikke at bekymre sig om at huske deres nøgle, når de forlader hjemmet. Med den nye låseløsning skal de blot tage deres iPhone med og bruge Siris stemmekommandoer eller Apples Home app til at låse døren op med.

Nøglefri og nem adgang

Brugerne kan tilpasse og administrere Danalock V3 låsen via én enkelt app – Apples Home app, hvorfra de kan give nøglefri adgang til familiemedlemmer og venner. Desuden kan Danalock V3 forbindes med andet HomeKit-tilbehør, såsom kameraer, lys, termostater, kontakter og sikkerhedssystemer.

Sikkerhed på militærniveau