3 klar med køreplan for 5G
Teleselskabet 3 starter med 5G i København til december
Endnu et super hurtigt 5G-netværk begynder at skyde op i Danmark. Det sker til december, når teleselskabet 3 går i luften med 5G-udvalgte steder i København. I første omgang bliver det dog ikke egentlige 5G-hastigheder, (kun op til 250 Mbit) fordi selskabet endnu ikke kan køre på 3,5 GHz-båndet. Det forventes læst omkring marts 2021, hvorefter det nye netværk kan opgraderes til en tophastighed på omkring 1.000 Mbit/s.
- Ingen 5G i nærheden? Du får glæde af det alligevel
- 3 har skruet op for datamængden i det største abonnement
- En ekspert mener, at iPhone 12 bliver endnu hurtigere om et par år
I sommeren 2021 er det forventningen hos 3, at hele Sjælland og områder i Østjylland har 5G. Næste fase er derefter årsskiftet 2021/2222 omfatter det også Fyn og Sønderjylland. I sommeren 2022 er 5G-netværket hos 3 landsdækkende.
Du kan se den forventede dækning i galleriet herunder:
Fuldt potentiale fra 2021
5G er på et tidligt stadie i udviklingen. Stefan Ring Støhrmann, der er radionetværkschef hos 3, forventer, at potentialet for alvor begynder at vokse i 2021.
"På den lidt længere bane – fra omkring 2021 og frem – bliver 5G i stand til at levere næste generations mobile bredbånd, som har hurtigere download og større kapacitet. Det går også under navnet ’trådløs fiber’. Og kigger vi endnu længere frem vil 5G om nogle år kunne byde på banebrydende nye oplevelser, når forskellige industrier for alvor begynder at udnytte mulighederne ved 5G’s øjeblikkelige, trådløse højhastighedsforbindelser. Så vil vi sikkert se selvkørende biler, udbringning af varer med droner og fjernstyrede operationer, og Live Virtual Reality og Augmented Reality vil blive hverdagskost,” siger han i en pressemeddelelse.
3 forventer, at 5G bliver mainstream i 2025.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre. I min fritid driver jeg en lille webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist.