Sådan får du super-hurtig Wi-Fi i alle rum

Enhver router har et stik mærket ‘WAN’, hvilket står for Wide Area Network. Det er det stik, der bruges til at slutte routeren til telefon- eller kabelstikket for at få forbindelse til internettet.

For alle vore bestræbelser på at maksimere ydeevnen på dit netværk, hvis alt hvad du gør, er at forbinde til internettet (frem for eksempelvis at streame video rundt i hjemmet eller spejle en iPad over AirPlay), er det denne forbindelse, der vil være flaskehalsen.

Hvor 802.11n har en teoretisk maksimal hastighed på 450Mbps (det er megabits, hvilket svarer til 37,5 megabytes/sek) vil din internetforbindelse sandsynligvis have en maksimal dataoverførsel på et sted mellem 2Mbps og 120Mbps.

Sådan får du super-hurtig Wi-Fi i alle rum

De fleste af os har forbindelser i den nederste del af dette område, og ligesom med WiFi er det faktiske tal meget lavere end det teoretiske maksimum.

Du kan tjekke den faktisk hastighed på din internet-forbindelse ved at gå ind på SpeedTest og køre testen der; det er en god metode til at se, hvor tæt den hastighed, som udbyderen opgiver, ligger på den, som du rent faktisk får. Den kompilerer resultaterne fra brugernes tests og fra de indsamlede liga-tabeller over udbydere. Så hvis du ikke er tilfreds med din hastighed, kan du se, hvilken udbyder der leverer overførsels-hastigheder som ligger tættere på den opgivne hastighed.

Det er en god idé, at køre testen på forskellige tidspunkter af dagen, for at se hvordan hastighederne ændrer sig. Din internet-hastighed er i realiteten en du ‘deler’ med dine naboer. Det vil sige, at hvis der er mange i dit område, der bruger den samme udbyder som dig, vil du i praksis dele båndbredde med dem. Det kaldes Contention.

Contention-raten – i hvilken grad båndbredden bliver delt – varierer fra udbyder til udbyder. Med det er sandsynligt, at din internet-forbindelse vil blive mærkbart langsommere under spidsbelastning, såsom om aftenen når alle naboerne også er på nettet.

Der er også en anden faktor, som påvirker din internet-hastighed: trafik-håndtering. De fleste udbydere benytter en eller anden form for håndtering for at begrænse effekten, som de mest båndbredde-forslugne brugere har på deres netværk. Visse udbydere skruer ned for brugernes forbindelser under spidsbelastningen, hvis de når over et bestemt niveau for downloads under en bestemt periode. Den begrænser også effekten af trafikken til og fra nyhedsgrupper og peer-to-peer netværk på de mest travle tidspunkter, men de hævder at det kun påvirker fem procent af kunderne.

Andre udbydere har en grænse for, hvor meget man kan downloade inden for en måned (hvilket burde fremgå af kontrakten).

Sikkerhed: Afvis uvedkommende snushaner

Den eneste måde, man kan få forbindelse til et kabel-netværk på, er ved fysisk at slutte sin enhed til en router eller et data-stik med et Cat 5-kabel. Det betyder, at det i praksis er et sikkert netværk; det er usandsynligt at nogen vil bryde ind i dit hjem for at få adgang til dit netværk.

Et trådløst netværk har ikke en sådan naturlig indbygget sikkerhed, så du bør træffe visse foranstaltninger, for at gøre det så sikkert som muligt. Den mest indlysende er at bruge en sikker adgangskode, men hvilket system er bedst at bruge? Af de tre muligheder, der formentlig vil være tilgængelig på din router, giver WPA2 den bedste beskyttelse. WPA er den næstbedste mulighed og kompatibel med flere enheder, men undgå WEP.

Vælg en adgangskode, som er nem at huske, men svær at gætte, og brug så mange forskellige karakterer som muligt. Skift SSID fra standard-navnet. Du kunne også vælge at SSID-navnet ikke skal transmitteres, så netværket på den måde bliver usynligt for uvedkommende i nabolaget. Det betyder dog, at du skal skrive det manuelt, hver gang du skal tilslutte en ny enhed.

I AirPort Utility 6, finder du SSID og adgangskode under Wireless-fanen. Du klikker på 'Wireless Options' på den side, der giver mulighed for at vælge 'Create hidden network', der skjuler SSID-navnet. Du bør også ændre standard-brugernavn og IP-adresse for admin-adgangen til din router.

For at opnå yderligere sikkerhed, kan du slå alle de indstillinger fra, som giver mulighed for at få adgang til dit netværk fra andre steder på internettet. Det vil sige Remote Access eller Remote Management med mindre du virkelig har brug for det. Det indebærer at du deaktiverer UPnP. Hvis du har brug for fjernadgang, skal du sørge for, at det er HTTPS. I AirPort Utility, slår du Back to My Mac fra, med mindre du er sikker på, at du vil bruge det.

Til sidst, når du er færdig med at foretage sikkerheds-ændringer, skal du sørge for at logge ordentligt ud af admin-området.

Gør dette

  • Skift standard-SSID og adgangskode samt admin-brugernavn og adgangskode på den router, din internet-udbyder giver dig.
  • Placer din router så tæt på midten af huset og langt fra væggene som muligt.
  • Brug Powerline-netværk til at forlænge netværket.
  • Tjek hastigheden på dit bredbånd med speedtest.net.

Gør ikke dette

  • Placer routeren på gulvet bag ved sofaen.
  • Lad netværket være ubeskyttet; brug WPA2 og en fornuftig adgangskode.
  • Slut din Powerline-adapter til en stikdåse med flere stik.
  • Skift noget som helst andet end brugernavn og adgangskode i routerens indstillinger, med mindre du ved, præcist hvad du foretager dig.