Anmeldelse: Nintendo Switch

Det ultimative kompromis mellem konsol og håndholdt

Nintendo Switch Zelda
Image credit:TechRadar
(Image: © TechRadar)

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Eftersom Nintendo Switch både skal fungere som en håndholdt og en hjemme-konsol, så var vi i starten bekymrede for at dens grafiske formåen ville være begrænset.

Internt rummer Switch en Nvidia Tegra X1-chip, som stort set svarer til det man finder i Nvidia Shield. Det er ikke ligefrem en dårlig ting, i betragtning af at Shield’en er en 4K set-top box, men man skal huske, at som en transportabel enhed er Switch nødt til at lave kompromiser for at sikre en fornuftig batteritid.

Umiddelbart lader det til, at vores betænkeligheder over grafikken er velbegrundede, uden at de ligefrem er afskrækkende. Vi vil sige, at grafikken ser ud til at være nogenlunde på niveau med Wii U.

Grafisk ydelse 

  • Svarer nogenlunde til Wii U 
  • Ikke lige så god som PS4 eller Xbox One 
  • Fordelene ved Nintendos art direction opvejer de teknologiske begrænsninger 

The Legend of Zelda: Breath of the Wild, for eksempel, kører ved en opløsning på 720p på Wii U, mens den er øget til 900p på Switch, når den er i dock og sluttet til en HD-skærm (4K er ikke understøttet). 

På overfladen fortæller dette, at Switch har en bedre grafik end Wii U, men vi oplevede hyppige fald i frame rate, når vi kørte spillet på vores fjernsyn.

Til gengæld fik vi en stabil frame rate, når vi kørte spillet over Switch’ens egen 720p-skærm. 

Disse første observationer fortæller, at vi har med en ny konsol at gøre, som har nogenlunde samme kræfter som Nintendos foregående generation, men vi må se, hvordan det udvikler sig, efterhånden som udviklerne får styr på den nye hardware.

Nintendo har aldrig været dem, der flyttede grafiske grænser. Tidligere spil som Wii U’s Mario Kart 8 har bestemt set godt ud, men det har mere været et resultat af deres markante visuelle stil end af den grafiske formåen.

Heldigvis har dette typisk været en styrke hos Nintendo igennem årene.

Spillenes udseende (i hvert fald i håndholdt funktion) bliver også hjulpet på vej af skærmens kvalitet. Selv om den kun har en opløsning på 720p, er skærmen klar og tydelig med strålende farver. Den er ikke helt på højde med de bedste smartphones på markedet, men den er et niveau over Nintendos tidligere håndholdte enheder.

Vi må se, hvad Nintendo Switch opnår på det grafiske område i tiden fremover, men vi forventer ikke, at dette vil være en konsol, hvor grafikken kan måle sig med det, vi ser på PS4 og Xbox One

De spil, vi har set, ser glimrende ud som håndholdte spil, men som konsolspil har de ikke helt samme kvalitet som de aktuelle spil på andre konsoller.

Batteritid 

  • Helt nede på 2,5 timer for grafisk krævende spil 
  • Tilstrækkeligt til kortere ture, men længere rejser kan vise sig problematiske 
  • Muligheden for at oplade over USB gør at man kan bruge transportable batteri-packs 

Meget er blevet sagt om Switch’ens batteritid. Nintendo hævder, at den holder mellem 2,5 og 6 timer.

Efter vores erfaring passer dette meget godt. Da vi aktivt spillede Zelda, fik vi omkring 2,5 timer, hvilket var nok til vores tur til og fra arbejde på en enkelt dag, inden vi opladede Switch’en natten over.

Hvis man har planer om at bruge konsollen i længere perioder, såsom en flyrejse, så er der et par ting, man kan gøre for at presse noget mere batteritid ud af konsollen, for eksempel at aktivere airplane-mode (selv om det gør, at man ikke kan afmontere do to Joy-Cons) og skrue ned for skærmens lysstyrke.

Herudover er man i stand til at bruge transportable batteri-packs, men det er næppe ideelt, og vi oplevede at Switch’en trak så meget strøm, at det i bedste fald forhindrede batteriniveauet i at falde, mens vi spillede, frem for aktivt at oplade det.

Det er svært at sammenligne denne batteritid med tidligere håndholdte konsoller, da batteritiden selv på Switch’en vil variere voldsomt mellem forskellige spil, men en nylig rest-mode sammenligning placerede Switch foran Vita, PSP og 3DS, men efter DS og GameBoy Advance. 

Samlet set er dette er en konsol, som skulle være i stand til klare ens daglige ture, men som kunne få problemer på længere rejser.

Jon Porter

Jon Porter is the ex-Home Technology Writer for TechRadar. He has also previously written for Practical Photoshop, Trusted Reviews, Inside Higher Ed, Al Bawaba, Gizmodo UK, Genetic Literacy Project, Via Satellite, Real Homes and Plant Services Magazine, and you can now find him writing for The Verge.