Anmeldelse: Nintendo Switch

Det ultimative kompromis mellem konsol og håndholdt

Nintendo Switch Zelda
Image credit:TechRadar
(Image: © TechRadar)

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Nintendo nåede lidt sent frem til online-festen. Mens Microsoft stormede frem med deres Xbox Live-tjeneste og Sony fik styr på deres PlayStation Network, måtte Nintendo nøjes med at byde på uhåndterlige vennekoder og begrænsede voice chat-funktioner.

Indtil videre er Nintendo Switch’s online-tjeneste endnu ny og uprøvet. Deres servere har ikke været online under denne pre-release fase, så vi har ikke kunnet afprøve multiplayer-gaming eller den tilhørende eShop. Og hvad mere er, så er Switch’s fulde online tjeneste ikke planlagt til at starte i fuldt omfang før et godt stykke hen i 2018.

Vi vil bringe en fuld anmeldelse af hver af disse tjenester, når de til sin tid bliver lanceret, men her kan du læse om vores erfaringer indtil videre.

Online multiplayer

  • Mere basal tjeneste tilgængelig nu 
  • Fuld tjeneste starter i 2018 

Online multiplayer er tilgængelig i kompatible spil allerede fra start. I øjeblikket er tjenesten gratis, men man skal betale for den, når den bliver lanceret i fuldt omfang i 2018. Vi håber, funktionaliteten bliver udvidet, så den retfærdiggør den højere pris, men i øjeblikket er det småt med detaljer.

Konsol-app’en er kommet, og den er kompatibel med Splatoon 2.

Denne app giver mulighed for at invitere venner til at deltage og voice chatte med dem.

Hele processen er dog en smule omstændig. At bruge en separat enhed er ikke ideelt, og tilslutningsmulighederne er heller ikke perfekte.

Situationen bliver dog hele tiden bedre. Nintendo har lige opdateret app’en og nye firmware-opdateringer af konsollens hardware har tilføjet nogle glimrende features, såsom muligheden for at tilføje venner direkte fra sin 3DS og Wii U Friend Lists (fra og med Switch OS 3.0).

Lokal trådløs multiplayer 

  • Nem at sætte op og nemt at joine andre spillere 
  • Understøtter op til otte Switch-konsoller 

Lokal trådløs multiplayer i et spil som Mario Kart 8 Deluxe fungerer virkelig godt.

Vi brugte 3 konsoller til at have 6 personer i gang med at spille samtidigt og fandt hele processen enkel at sætte op uden lag eller problemer med at få forbindelse.

For at sætte et online multiplayer-spil op med lokale trådløse spillere, skal man blot starte Mario Kart og vælge Local Wireless Mode for enten en eller to spillere inde i selve spillet. Herefter vil en spiller sætte et rum op, som de andre spillere så kan slutte sig til, og den spiller som satte rummet op, vælger reglerne for løbet.

Hver spiller vil få chancen for at stemme på deres foretrukne bane og spillet vil så vælge en vilkårlig bane ud fra dem, som spillerne har stemt på, meget ligesom det fungerer i online-spil.

Hvis man har to spillere til en konsol, vil skærmen splitte op i to dele, så hver spiller kan se sin placering i løbet, men man ser ikke, hvad alle andre ser med mindre deres konsoller er foran en.

Med hensyn til Mario Kart 8 Deluxe, kan man maksimalt have otte spillere pr. Switch i et enkelt løb over lokalt netværk.

Hvis man ikke har flere konsoller, kan man spille op til fire venner på en enkelt Nintendo Switch-konsol i TV-mode eller i tabletop-mode.

Alternativt kan man, hvis man har en masse venner og en masse konsoller, koble 12 konsoller i TV-mode sammen via LAN Play med en eller to spillere pr. tilsluttet Nintendo Switch. Da hver spiller er nødt til at have sin egen USB Ethernet-adapter, er det dog meget lidt sandsynligt, at ret mange uden for diverse turneringer vil komme til at bruge denne funktionalitet.  

Online-tjeneste

  • Begrænset funktionalitet ved lancering 
  • Fuld service vil blive lanceret i september 2018 

Nintendos online service ser på alle måder bedre ud, end det de tidligere har leveret, men den kan stadigvæk ikke følge med de tilsvarende tjenester fra Sony og Microsoft.

Tjenesten kommer til at koste $4 (omkring 25 kroner) for en måneds medlemsskab, $8 (omkring 50 kroner) for tre måneders medlemskab og $20 (omkring 125 kroner) for et 12-måneders medlemskab.

Dette er priserne for en bruger. Hvis man har en familie på sin Nintendo Switch, så kan man vælge den dyrere familiepakke, som koster 225 kroner om året. Det virker en del dyrere, men det giver mulighed for at have op til otte kontoer over flere konsoller, hvilket vil sige at man får en klækkelig rabat, hvis man kender nogle stykker som også har en Switch, og som er interesseret i at deles.

Inden tjenesten lanceres officielt, kan man stadig spille gratis med vennerne online. Funktionaliteten er i øjeblikket begrænset til voice-chat og parties i Splatoon 2, men det er der trods alt, omend i en basal udgave. Når tjenesten bliver lanceret for alvor, skal man registrere sig, hvis man gerne vil fortsætte med at spille online med vennerne i spil som Mario Kart 8, Splatoon 2 og om ikke så længe, Super Smash Bros.

Nintendo har bekræftet, at den fulde online-tjeneste vil blive lanceret i september 2018. Når den fulde tjeneste bliver lanceret, vil store dele af den fungere via en app på ens telefon, gennem hvilken man organiserer sit online-område samt voice-chat. Det betyder, at man er nødt til at have sin telefon med sig, hvis man vil bruge denne mulighed – funktionaliteten er ikke til stede på selve konsollen.

Tjenesten tilbyder også sin egen noget begrænsede udgave af Sony’s PlayStation Plus gratis spil og Microsoft’s Games with Gold, som vil give spillerne adgang til et lille bibliotek på 20 NES-spil. Disse spil vil have moderne features såsom online multiplayer. Der er endnu ingen forlydender om, hvorvidt Nintendo vil udvide udvalget.

En ting, som mange mennesker har ventet på, er også blevet bekræftet som værende en del af online-tjenesten, nemlig muligheden for cloud-baserede saves. Abonnenter på online-tjenesten vil endelig være i stand til at tage backup af saves for de spil, som de har brugt hundredvis af timer på. De vil dog skulle betale for denne mulighed.

Selv om Switch kom på markedet uden populære streaming apps, som Netflix og Amazon Prime, så har Nintendo har været hurtige til at love, at disse tjenester vil komme til konsollen ‘på et tidspunkt’.

Hulu er den første af disse tjenester, som er blevet lanceret. Den fungerer kun i USA, men vi tager det som et tegn på, at der også snart sker noget for de andre streaming-tjenester.

eShop online-butik 

  • eShop er tilgængelig fra lanceringen med moderne spil 
  • Retro-spil via Virtual Console vil ikke være tilgængelig ved lanceringen 

Ligesom Wii U før den, har Nintendo Switch en online-butik, hvor man kan downloade spil frem for at købe dem i butikken.

Hvis du gerne vil downloade dine spil fremfor at købe dem i fysisk format, så er det en fordel at investere i et micro SD-kort. Konsollens interne hukommelse er begrænset til 32GB, hvilket allerede er for lidt til et bestemt spil, Dragon Quest Heroes.

Senere forventes det, at konsollen også vil byde på en såkaldt Virtual Console, som emulerer Nintendos tidligere konsoller, så man vil være i stand til at købe og afvikle mange af de gamle klassikere. Desværre vil denne funktion ikke være tilgængelig fra start.

Selvom eShop’en er sparsomt møbleret i øjeblikket, så er vi begejstrede for det minimalistiske design. I venstre side finder man sektioner med 'Recent Releases', 'Coming Soon' og 'Redeem Code' og der er også en søgefunktion.

Man kan tilføje kommende spil til sin 'Watch List', og der er også en sektion til at downloade tidligere købte spil.

Nintendo har tydeligvis tænkt sig at fortsætte med at føje nye områder til butikken med tiden, da de for nyligt gav mulighed for at gemme sine kortoplysninger, så man nu kan købe sine spil, uden at skulle skrive sine detaljer hver gang.

Jon Porter

Jon Porter is the ex-Home Technology Writer for TechRadar. He has also previously written for Practical Photoshop, Trusted Reviews, Inside Higher Ed, Al Bawaba, Gizmodo UK, Genetic Literacy Project, Via Satellite, Real Homes and Plant Services Magazine, and you can now find him writing for The Verge.