WhatsApp kommer med ”Forstyr ikke”-mode
Den nyeste betaopdatering af WhatsApp viser en lille tagline under historikken for ubesvarede opkald for at indikere, at opkaldet blev gjort tavst af Forstyr ikke
Den Meta-ejede chatplatform WhatsApp er efter sigende på vej med en ny funktion med navnet Forstyr Ikke-mode til ubesvarede opkald.
Den er for nuværende ude hos visse betatestere via Google Plays betaprogram. Med den nye funktion får man som bruger besked om eventuelt ubesvarede opkald på grund af Forstyr ikke-mode. Det skriver mobil.nu
- WhatsApp bringer selvdestruerende beskeder tilbage
- Sådan aktiverer du dark mode i WhatsApp
- WhatsApp slår ned på beskeder, der spreder misinformation
Ifølge Android Police vises det ved hjælp af en tagline under historikken, så man kan se, at opkaldet var tavst på grund af Forstyr Ikke. Man får også en lignende besked, når man trykker på den pågældende persons chattråd.
Med introduktionen af denne funktion kan man dele et screenshot af indikatoren med personen, der har ringet, så vedkommende kan se, at man ikke ignorerede deres samtale med vilje, men at man havde Forstyr Ikke-mode slået til.
Den seneste opdatering skal efter sigende være tilgængelig for visse betatestere i Play Store, skriver mobil.nu
I juni introducerede WhatsApp nye funktioner til gruppesamtaler så som at mute og skrive beskeder til deltagere, samt bannernotifikationer i gruppesamtaler.
Når en ny person går ind i en gruppesamtale, får alle deltagere et banner frem, hvor der står ”X sluttede sig til samtalen”.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Man kan også mute andre i en gruppesamtale. Den funktion gør det muligt at slippe baggrundsstøj, når man forsøger at høre, hvad en anden deltager i samtalen siger. Det skriver mobil.nu
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.