Vil Microsoft gøre Cortana til Clippy 2.0?

Microsoft har igennem den seneste tid omorganiseret deres forskellige teams, og nu ser det ud til, at de har flyttet ansvaret for udviklingen af Cortana, deres virtuelle assistent, fra ‘AI and Research’-teamet over til deres ‘Experiences & Devices and Office’-team.

Dette er bemærkelsesværdigt, da det kunne være en indikation af, at Microsoft har ændret tilgang til Cortana. Den blev oprindelig lanceret som en konkurrent til tjenester som Amazon’s Alexa og Google Assistant, men hvor disse to stemmebaserede assistenter er gået fra den ene succes til den anden, så har Cortana ikke helt kunnet følge med, til trods for at det er bygget ind i Windows 10.

I stedet ser det ud til at Microsoft vil gøre Cortana til et mindre selvstændigt produkt og i stedet integrere det endnu mere i deres software, især hvor det gælder de mere kontor-orienterede løsninger.

Clippy 2.0?

Brad Sams fra Petri-websitet rapporterer, at Office-teamet efterhånden i noget tid har talt for at Cortana skulle flyttes ind under deres ansvarsområde. Nu hvor det er ved at ske, ser det ud til at Microsoft ønsker at positionere Cortana som et produktivitets-værktøj mere end en virtuel assistent – og en som de fleste mennesker alligevel vælger at ignorere.

Det skal dog ikke forstås sådan, at Microsoft er ved at opgive Cortana. Dette træk kunne faktisk have den modsatte effekt, hvor Cortana kan blive en fast del af hele Microsoft’s software-udbud og tjenester.

Forhåbentlig vil Cortana fortsætte med at udvikle sig til et ægte brugbart værktøj, som kan være med til at øge brugernes produktivitet, i stedet for blot at være et irriterende og forstyrrende element, sådan som det var tilfældet med Microsoft’s tidligere forsøg på at lægge en assistent ind i Office: den fjollede og forhånede Clippy.

Via Windows Central