Der venter private bredbåndskunder en dårlig nyhed, hvis et udspil fra Erhvervsstyrelsen om prisstigninger på de kommende engrospriser går igennem: en prisstigning på op mod 100 kroner om måneden i gennemsnit.
Det er landets fire store netselskaber, der har fremlagt deres forslag til nye engrospriser. I udspillet hæves prisloftet med op til 65 procent. Kabel-tv baseret bredbånd, kendt som COAX, vil stige med 134 procent på engrosniveau, skriver Finans.
- ExpressVPN vs. NordVPN: Hvilken bør du vælge?
- Sådan opsætter du en VPN
- Få overblikket: 4G og 5G-bredbånd
”Hvis prisplanerne bliver, som de udspil der er lagt frem, kommer det til at betyde en gennemsnitlig prisstigning på op til 100 kroner om måneden for alle bredbåndskunder", vurderer analytiker John Strand fra Strand Consult overfor Finans.
Når samhandelspriserne stiger hos TDC, Ewii, Norlys og Fibia betyder det, at det bliver dyrere for selskaber som Telenor, Nuuday, Fastspeed og Boxer, at leje sig ind på de fire net som serviceprovidere.
Ifølge Telenor støtter Erhvervsstyrelsen med prisændringen at de fire net får flere penge til udrulning af fibernet, men Telenor mener dog, at udrulningen allerede kører på fuldt tryk. Derfor er resultatet, at det blot er kunderne, der står med en højere regning på bredbånd uden der reelt kommer mere fiber ud af det.
Erhvervsstyrelsen har over for Finans ikke nogle kommentarer til sagen.