Twitter forbyder deling af billeder og videoer uden samtykke
Twitter skærper nu sine retningslinjer for deling af indhold
Twitter ændre nu i sine retningslinjer for private informationspolitikker, så det står klart, at brugere ikke længere må dele indhold i form af billeder og videoer uden samtykke fra de personer, der indgår i billederne.
I et blogindlæg, som Twitter offentliggjorde tirsdag, skriver det sociale medie:
"Deling af personlige medier, såsom billeder eller videoer, kan potentielt krænke en persons privatliv og kan føre til følelsesmæssig eller fysisk skade."
- Trump sagsøger Facebook, Twitter og Google
- Facebook udelukker Trump i to år
- Twitter er seneste sociale medie, der sætter en stopper for Donald Trump
I indlægget anerkendes det desuden, at "Misbruget af private medier kan påvirke alle, men kan have en uforholdsmæssig stor effekt på kvinder, aktivister, dissidenter og medlemmer af minoritetssamfund."
Fremadrettet, skriver Twitter, vil det sociale medie "handle i tråd med vores udvalg af håndhævelsesmuligheder," når der modtages en rapport om, at Tweet med indhold, der ikke er givet samtykke til.
Helt konkret lover Twitter at fjerne indhold, hvor personer angiver, at de ikke har givet samtykke til deling af dette.
De nye regler gælder ikke for offentlige personer eller privatpersoner, hvis billede bliver delt i forbindelse med mediedæking i offentlighedens interesse.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
En yderligere tilføjelse til reglen, siger Twitter, er når en kontoindehaver deler billeder af enkeltpersoner for at hjælpe nogen i en krisesituation. Her ville Twitter "prøve" at vurdere den kontekst, hvori indholdet deles.
Udvidelsen af politikken kommer en dag efter Twitters grundlægger og administrerende direktør Jack Dorsey meldte sin opsigelse. Ved samme lejlighed blev medarbejderne hos Twitter i et brev oplyst, at teknologichef Parag Agrawal ville overtage stillingen.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.