Savnet batterifunktion tilbage på iPhone-skærmen

battery
(Foto: No credit)

Hvis du har savnet at kunne se, hvor mange procents strøm, der er tilbage på din iPhone, så er der gode nyheder.

Med iOS 16’s femte betaudgivelse kommer batteriprocenten nemlig til iOS-statuslinjen efter at have flyttet den til Control Center i iPhone X og nyere.

Det skriver ZDNet ifølge Computerworld.

Batteriprocenten har ved de seneste modeller været ofret grundet den ekstra skærmplads brugt, da Face ID-modulets har krævet ekstra plads i toppe af skærmen i form af den sorte linje, der blandt andet indeholder selfiekameraet.

Derfor har brugere måtte hive ned fra skærmens højre hjørne for at fremkalde kontrolcenteret for at se batteriprocenten. Det skriver Computerworld.

Ved den nye betaversion kommer Apple skærmpladsbehovet til livs ved at placere batteriprocent-tallene inden i batteriikonet og droppe ”%”-symbolet.

Efter at have installeret betaen kan brugere slå funktionen til under Batteri i Indstillinger.

Mediet MacRumours skriver, at funktionen er tilgængelig på iPhone X, iPhone 12 og iPhone 13, men ikke "mini"-varianterne af disse og hverken iPhone 11 eller iPhone XR. Det rapporterer Computerworld.

TOPICS
Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.