Sådan ser du Emmy Awards på dansk tv
TV 2 Zulu viser begivenheden - men desværre som sædvanlig kun forskudt
Alle dem, vi kender og holder af fra tv og streamingtjenester, er trukket i deres stiveste puds og fineste kjoler. Nu er de klar til at hylde sig selv og hinanden ved den 74. Emmy-uddeling. Det sker natten mellem mandag og tirsdag dansk tid.
TV 2 Zulu viser begivenheden men desværre som sædvanlig kun forskudt, og det er torsdag aften 15. september.
Værten i år er komikeren Kenan Thompson – og i år er der især spænding omkring serien ‘Succession’, der er nomineret til ikke mindre end 25 priser. Serien er nomineret til den prestigefyldte pris for ”Outstanding Drama Series”, og flere skuespillere er nomineret for deres præstation – heriblandt: Brian Cox, Jeremy Strong, J. Smith-Cameron, Sarah Snook, Nicholas Braun, Kieran Culkin, Matthew Macfadyen, Hope Davis, Sanaa Lathan, Harriet Walter, Adrien Brody, James Cromwell, Arian Moayed og Alexander Skarsgård.
Sådan fordeler nomineringerne sig mellem streamingtjenesterne:
- HBO / HBO Max: 140
- Netflix: 105
- Disney+ / Hulu: 86
- Amazon Prime Video: 30
- Paramount+ / Showtime: 28
HBO / HBO Max fik dermed 10 nomineringer mere end i 2021. Disney+ må notere sig nogle færre nomineringer her i 2022 end det var tilfældet sidste år.
Tælles alt HBO Max-indhold med i de nordiske lande, udgør antallet af nomineringer 165 i alt.
Serierne med flest nomineringer her i 2022 er HBO’s Succession (25), mens Apple’s Ted Lasso og HBO’s The White Lotus begge fik 20.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
HBO Max’s Hacks fik 17, og det samme gjorde Disney+ (Hulu serien) Only Murders In The Building. HBO’s Euphoria fik 16, Barry fik 14, mens Disney+ (Hulu serien) Dopesick også tog 14 sammen med Apples Severance og Netflix’s Squid Game.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.