Pixel Buds 2 bliver meget vel annonceret senere på måneden

The original Google Pixel Buds (Foto: Future)

Selvom det endnu er meget sparsomt med information, hævder en ny kilde at Google Pixel Buds 2 vil blive annonceret under denne månds Made by Google event, hvis ikke før. 

Kilden har for nylig talt med 9to5Google og fortæller, at Google snart vil introducere anden generation af sine trådløse hovedtelefoner, uden dog at nævne Google-eventet ved navn.

Netop dette event er sat til at blive afholdt d. 15. oktober, og her ventes firmaet blandt andet at fremvise Google Pixel 4. Hvad angår Pixel Buds 2, er timingen for anden generation god; det er to år siden de første Pixel Buds blev lanceret, og en ny Google-telefon vil være den perfekte makker til de nye propper.

Bliver Pixel Buds 2 trådløse eller helt trådløse?

Det store spørgsmål bliver dog, om Google næste par trådløse hovedtelefoner bliver trådløse, som de originale Pixel Buds, eller om det bliver helt trådløse, som Apples AirPods. Det oprindelige design har en ledning, der forbinder de to propper, imens Apples er helt fri for kabler.

Det vil give god mening for Google at droppe tråden i anden generation af deres propper, især nu hvor helt trådløse hovedtelefoner er blevet ganske almindelige.  

Hvad angår pris, så kostede de originale Pixel Buds 159 dollars, hvorfor vi forventer, at de den næste generation vil koste omkring det samme. 

TechRadar vil naturligvis dække det kommende Made by Google event i New York senere på måneden og give jer detaljerne, når vi ved bedre.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.