Over 2 millioner har downloadet Sundhedskort-appen
Sundhedskort-appen anvendes mere end 40.000 gange dagligt
Det er i dag ét år siden, at Sundhedskort-appen kom. Den app der giver dig Sundhedskortet på mobilen – og har du børn, får du også automatisk deres kort ind i appen indtil de fylder 15 år.
Appen er blevet pænt modtaget. Den blev inden for det første døgn downloadet 517.630 gange.
Inden udgangen af juni måned sidste år var den første million downloads rundet. Og nu ét år efter har den rundet mere end 2,1 millioner downloads. Der er mere end 2 millioner unikt oprettede digitale Sundhedskort.
Endnu vigtigere end de mange downloads er måske, at der faktisk også i snit er mere end 40.000 daglige anvendelser. Det må vise, at danskerne har taget det digitale Sundhedskort til sig. Det skriver meremobil.dk
- De bedste antivirus-programmer
- Er gratis antivirus nok til at beskytte min computer
- De bedste gratis VPN-tjenester
Der er ingen tvivl om, at mange også under de mange restriktioner, hvor man har skulle til diverse corona-tests, har nydt godt af, at kortet var på mobilen. I den tid var der også hele 170.000 daglige anvendelser i gennemsnit.
Det er Digitaliseringsstyrelsen, som deler de mange facts i forbindelse med ét-års dagen for frigivelsen af Sundhedskort-appen. De skriver desuden, at den har fået henholdsvis 4.4 stjerner ud af 5 stjerner i App Store og 4.2 stjerner ud af 5 stjerner i Google Play Store. Det skriver meremobil.dk
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.