OnePlus indgår samarbejde med McLaren – sandsynligvis om en mobil i særudgave
Der kan være en specialudgave af OnePlus 6T på vej
Smartphone-producenten OnePlus og bilproducenten McLaren har annonceret et teknisk partnerskab og desuden varslet, at de har noget særligt at meddele i december.
Pressemeddelelsen fra de to brands indeholder ingen detaljer om, hvad partnerskabet præcist indebærer. Men den afslører dog, at "de to brands vil løfte sløret for den første fase af samarbejdet den 11. december 2018 under lanceringseventen 'Salute to Speed', der afholdes på McLaren Technology Center i Storbritannien."
Det mest sandsynlige resultat af samarbejdet er en McLaren-brandet enhed fra OnePlus – muligvis en specialudgave OnePlus 6T – da pressemeddelelsen fremhæver OnePlus' tidligere samarbejder med brands, der har ført til enheder i særudgaver.
Biltelefoner
OnePlus er ikke den første telefonproducent til at indgå et samarbejde med et bilfirma. BlackBerry, og senest Huawei, har produceret en række Porsche Design-mobiler, mens det kinesiske firma Oppo har sit eget samarbejde med Lamborghini.
Som regel bærer disse mobiler i særudgave bilfirmaets logo og kommer med et særligt tema, der nøje følger bilens designmæssige formsprog på skærmen. Og senest har der også været eksempler på, at disse smartphones har fået tilføjet yderligere features, såsom mere lagerplads eller fingeraftryksscannere i skærmen, for ikke at tale om oppustede priser.
Samarbejdet mellem OnePlus og McLaren siges at være et langsigtet teknologipartnerskab, hvilket betyder, at der kan vente en hel række McLaren-brandede mobiler forude – men det hele vil under alle omstændigheder blive afsløret den 11. december.
- Læs også vores anmeldelse af Porsche Design Huawei Mate RS
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.