OnePlus afslører OnePlus 7 d. 14. maj

Image credit: OnePlus (Foto: OnePlus)

Lanceringsdatoen for OnePlus 7 er nu blevet bekræftet til at være d. 14. maj, efter firmaet har sendt invitationer ud til eventet.

Det er en uge før Honor lancerer Honor 20 – OnePlus har i bogstaveligste forstand lige overhalet konkurrenterne.

OnePlus kommer til at afholde tre events. Et i London, et i New York og et i Bangalore. De vil finde sted samtidig. Ligesom de gjorde ved lanceringen af OnePlus 6, har de inviteret offentligheden, men du skal betale for din billet, hvis du vil med.

Hvis du er tidligt ude, koster en billet 16 britiske pund eller 20 dollars. Dette tilbud varer i 48 timer. OnePlus har ikke sagt, hvad prisen bliver herefter.

Er du tidligt ude, kommer du med til lanceringen

Kommer du med til eventet, vil du se den officielle afsløring af telefonerne – OnePlus 7 og premium-udgaven, OnePlus 7 Pro, ligesom du får lov at prøve dem efter showet. Du bliver herved en af de første i verden til at røre ved dem.

Kan du ikke deltage i eventet eller vil du bare ikke betale for at få lov at prøve en telefon, som du bare kan røre ved, når den lander i butikkerne, giver OnePlus dig naturligvis også mulgheden for at kigge med via YouTube og andre sociale medieplatforme.

Et fjerde event vil blive afholdt i Beijing Kina d. 16. maj, to dage efter de øvrige events. OnePlus følger herved i fodsporene på Honor, som også er et kinesisk firma, som først lancerer sine nye produkter i UK og USA før Kina.

TechRadar vil være tilstede til OnePlus 7-lanceringen over hele verden og rapportere live derfra, så kig herind igen d. 14. maj for at få vores eksperters vurdering, såvel som nyheder og anmeldelser af de nye produkter.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.