OnePlus 6T kan snart komme i en farve, der ikke er sort

Da OnePlus 6T blev lanceret i sidste uge, blev den introduceret i to forskellige sorte varianter og ingen andre farver. Men et ny læk tyder på, at du snart kan købe den i en anden farve.

Det nye læk fra Mr Gizmo viser nemlig billeder af OnePlus 6T i farven Thunder Purple. Det er en helt ny farve, som vi ikke har set på nogen tidligere OnePlus-mobiler.

Lækket omfatter en række forskellige pressebilleder, der viser en farve, som ligner den lilla variant af Samsung Galaxy S9.

Ser ægte ud

Selv om vi ikke har set mange læk fra Mr Gizmo tidligere og det ikke fremgår, hvordan vedkommende har fundet frem til disse billeder, ser pressematerialerne ud til at være ægte.

Tidligere OnePlus-enheder er kommet i Lava Red, Sandstone White, Silk White og Amber Red, men der er i øjeblikket ingen tegn på, at firmaet har planer om at lancere den nyere 6T i nogen af disse farver.

Nedenfor kan du se de første af de lækkede pressebilleder af OnePlus 6T, og vi vil helt sikkert holde dig opdateret, når og hvis firmaet annoncerer den nye farve officielt.

Via Phone Arena