OnePlus 6 dropper Always On Display for at spare på batteriet
Funktionen var der på førstedagen, men ikke efter allerførste opdatering
OnePlus 6 byder på mange features for pengene, men den har ikke trådløs opladning, er ikke IP-certificeret vandtæt og har ej heller mulighed for Always On Display-tilstand – i det mindste ikke længere.
Det viser sig, at Always On Display-funktionen for en kort stund lå begravet i indstillingerne for den nye telefon, hvilket en Reddit-bruger opdagede, men funktionen blev fjernet i en opdatering allerede på førstedagen.
Årsagen til, at den blev fjernet? OnePlus-teamet ønskede ikke at påvirke batteriets levetid ved at inkludere den batteridrænende funktion, der er populær i andre Android-telefoner.
Fair nok, vi har testet OnePlus 6 og fundet batteriydelsen stærk, takket være dens 3,300mAh batteri-kapacitet og 1080p skærmopløsning.
- Nogle links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk.
Først tilbage med OnePlus 6T?
Reaktionerne på nyheden om den fjernede Always On Display-funktion i OnePlus 6 har været blandede: Mange har givet udtryk for, at de ikke kunne være mere ligeglade, mens andre er opsatte på at finde en måde at reaktivere funktionen på.
Vi har kontaktet OnePlus for at høre, om funktionen nogensinde vender tilbage, så OnePlus 6 på det punkt kommer på linje med andre top Android-telefoner, såsom Google Pixel 2, Samsung Galaxy S9 og LG G7.
Men du må sandsynligvis vente, indtil den uundgåelige OnePlus 6T officielt kommer til at understøtte Always On Display. Den gode nyhed er dog, at der nok kun går seks til otte måneder.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.