Offentligt ansatte føler sig sårbare med Microsoft

Microsoft logo outside building
(Foto: gguy / Shutterstock)

Sikkerhedschef Jeanette Manfra fra Google Cloud fyrer en bredside af mod selskabets direkte konkurrent Microsoft i et nyt opslag på selskabets blog. Det skriver Computerworld.

Offentligt ansatte føler sig ikke trygge ved at bruge Microsofts løsninger lyder det fra chefen, som bygger sin vurdering på en undersøgelse fra analysehuset Public Opinion Strategies, som Google Cloud vel at mærke selv har bestilt.

Heraf fremgår det, at blandt de 2.600 adspurgte amerikanere er en udbredt bekymring for, at cyberangreb kan true deres arbejdspladser.

Her påpeges - ifølge Computerworld - at 85 procent af offentlige ansatte benytter sig af Microsofts tjenester.

Mens undersøgelsen viser, at der ikke er hverken særlig tiltro eller mistro til det offentliges brug af Microsoft produkter, fremhæver Google-chefen svarene fra 338 respondenter ansat i offentlige stillinger.

Heraf fremgår det at tre ud af fem offentligt ansatte vurderer, at Microsofts tjenester gør USA mere sårbar for cyberangreb, mens de resterende to vurderer, at USA er bedre sikret med Microsoft tjenester.

Her påpeger netmediet Thurott, at Google-chefen ikke bygger sine påstande om Microsoft-usikkerhed med data, men udelukkende på tilkendegivelser fra en lille brøkdel undersøgelsens respondenter. Det skriver Computerworld.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.

TOPICS