Når den nye iOS 15 frigives til offentligheden, er der mange, som måske vil benytte en af de små nye funktioner. iOS 15 gør det nemlig muligt for brugeren at blokere din eks-kæreste fra at ”ødelægge” dine foto-minder.
iOS 15 gør det muligt at have kontrol over personer og steder, der dukker op i dine ”minder” i Foto-appen. Dermed kan du altså vælge nogle personer fra – eller specifikke steder, som billeder er taget henne.
- De bedste antivirus-programmer i 2021
- Er gratis antivirus nok til at beskytte min computer
- De bedste gratis VPN-tjenester i 2021
I iOS 14 var det muligt at fjerne et bestemt billede fra ”feature photos” eller vælge ”fewer memories like this”, men nu er det altså blevet muligt at have kontrol i forhold til specifikke personer. I iOS 15 kan man vælge ”feature less” og dermed vælge specifikke personer, datoer og steder. Det skriver MacRumors.
Dette er nu muligt i iOS 15-betaversionen, men inden den endelige iOS 15-version er klar til offentligheden, kan der ske ændringer. Derfor er det ikke helt sikkert, at det vil være sådan i den endelige version.