"Tonedøvt og kortsigtet": Apple Maps har reklame-pop-ups i iOS 26.5-betaversionen, og brugerne er rasende

Apple Maps på en iPhone
Er du klar til reklamer i Apple Maps? (Foto: Future)

  • Der er tidligere fundet kode til annoncer i Apple Maps
  • Nu er der dukket en popup op, der er rettet mod brugerne
  • Mange ser det som et skridt i den helt forkerte retning for Apple

Vi vidste allerede, at der var annoncer på vej til Apple Maps, men med lanceringen af den anden betaversion af iOS 26.5 har vi nu fået det første synlige tegn på, at appen vil begynde at vise betalte annoncer fra lokale virksomheder og forretningsdrivende.

Som 9to5Mac har bemærket,indeholder Apple Maps i iOS 26.5 beta 2 en popup, der siger: “Maps kan vise lokale annoncer baseret på din omtrentlige placering, aktuelle søgeord eller den kortvisning, du ser på, når du søger”.

Apple siger dog, at man endnu ikke går lige så langt som Google Maps, når det gælder sporing af brugerne. Meddelelsen afsluttes nemlig med: "For at beskytte dit privatliv er annonceringsoplysningerne ikke knyttet til din Apple-konto".

Latest Videos From

Så man vil altså kunne få vist annoncer baseret på, at Apple kender din lokation, men ikke på din personlige præferencer (selv om det nok skal blive en valgmulighed, for at få vist "Annoncer, der er relevante for dig").

Apple har ikke sagt meget mere om annoncer i Apple Maps, men har fortalt sine erhvervskunder, at de nu kan indsætte sponsorerede resultater i Apple Maps, hvilket beskrives som "en ny måde at blive opdaget på".

Er Apples ry på spil?

Ads in Maps… from r/apple

En af de vigtigste ting, Apple plejer at fremhæve for at adskille sig fra Google – inden for kortsøgning, e-mail, AI, webbrowsere og meget andet – er virksomhedens fokus på privatliv, sikkerhed og en oplevelse med et minimum af reklamer.

På den baggrund er det måske ikke så mærkeligt, at reaktionerne fra brugere på platforme som Reddit har været ret negative. En bruger kalder beslutningen for "tonedøv og kortsigtet", mens en anden skriver, at Apple laver et ›speedrun‹ for at "ødelægge" sit omdømme.

Flere Reddit-brugere siger også, at de tidligere har været villige til at betale en premiumpris for Apples hardware netop fordi de forventede færre reklamer, hvilket nu får nogle til at revurdere den holdning.

Det er endnu ikke klart, hvornår reklamer i Apple Maps vil dukke op for alle brugere og i alle lande, men med denne popup i iOS 26.5 beta 2 ser det ud til, at netop denne iPhone-opdatering kan blive den første, der introducerer annoncer i både søgeresultaterne og afsnittet "Foreslåede steder".


TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra