Netflix har offentliggjort teaseren til den kommende episke norske action-eventyrfilm Troll som en del af det årlige virtuelle event Geeked Week – en fremvisning af alt inden for action, animation, fantasy, sci-fi, spil og meget mere.
Med en introduktion af filmens internationalt anerkendte instruktør Roar Uthaug (Tomb Raider, Bølgen) giver teaseren et glimt af det mægtige væsen, som vi troede kun fandtes i norsk folklore…
Dybt inde i Dovres bjerge vågner en gigantisk skabning efter at have været fanget i tusinde år. En skabning, der ødelægger alt på sin vej og hurtigt nærmer sig Norges hovedstad. Men hvordan stopper man noget, man troede kun fandtes i norsk folklore?
Troll har premiere eksklusivt på Netflix i 2022. Datoen er endnu ikke offentliggjort.
Se traileren nedenfor: