Nu strammer Netflix grebet

Netflix
(Foto: Netflix)

Netflix er klar til gøre adgangskode- og kontodeling til en betalt praksis.

Således er det snart slut med i flæng at dele sit Netflix-abonnement med vennerne og familie - med mindre alle bor under samme tag.

Netflix har gennem længere tid eksperimenteret med en løsning, som skal identificere om abonnenterne streamer fra den adresse, som er opgivet i abonnementet.

Nu ser det altså til, at streaming-giganten har fundet en løsning, hvor data fra den streaming, der foretages via dit abonnement sammenholdes. Det skriver meremobil.dk

Således vil Netflix kigge på blandt andet forbruget. På den måde vil man kunne identificere om der streames fra for eksempel et kortere ophold ude af huset, en ferie eller andet, som ligger inden for abonnementets rammer.

Omvendt vil der ifølge meremobil.dk blive reageret, hvis det registreres, at der streames normalt eller regelmæssigt fra andre adresser end abonnentens.

Kort sagt skal Netflix-brugerne formentlig meget snart forholde sig til følgende nye tiltag:

  • Netflix (er endnu i test) udvikler en "tilføj en lokation"-funktion til betalt adgangskode og kontodeling
  • Netflix vil opkræve abonnenter, der svarer til 22 kroner ekstra for, at tilføje en ekstra lokation til deres konto
  • Abonnenter kan bruge deres konto på andre adresser uden at betale ekstra i to uger
  • Abonnenter med basis-abonnement vil kunne tilføje én ekstra lokation, standard-abonnementet vil tillade op til to ekstra lokationer, men premium-abonnementet tillader op til tre ekstra lokationer
  • Ifølge The Verge vil Netflix slå hårdt ned, hvis din konto anvendes et andet sted i mere end 14 dage. Netflix vil ganske simpelt lukke for adgangen, så du kun kan anvende dit login det nye sted, hvis du opretter "et ekstra hjem" og betaler for det

I en pressemeddelelse skriver Netflix om stramningerne blandt andet, at "det er fantastisk, at vores medlemmer elsker Netflix-film og tv-serier så meget, at de ønsker at dele dem mere bredt. Men nutidens udbredte kontodeling mellem husholdninger underminerer vores langsigtede evne til at investere i og forbedre vores service".

Abonnenterne vil blive informeret via mail og på Netflix om de nye tiltag. Og hvornår de træder i kraft. Det skriver meremobil.dk

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.