Microsoft Surface Duo med de to skærme kan komme på markedet før vi aner
Vi håber du har sparet sammen
Microsoft meldte først ud, at deres mobilenhed Surface Duo med to skærme ville udkomme i slutningen af 2020, tids nok til julesalget, men nu tyder det på, at enheden udkommer allerede til april eller maj.
Kilder tæt på virksomheden har talt med Windows Central og fortæller, at Microsoft vil fremskynde lanceringen, så de får mest muligt omtale – og undgår at lancere en 4G-enhed på et marked hvor 5G er blevet normen. Det meste af arbejdet med Surface Duo er eftersigende overstået. Enheden kører med Android 10, med få tilpasninger, og den software har været ude siden august måned. Nu mangler kun nogle få tilretninger.
- Her er alt hvad vi ved om Grand Theft Auto 6
- Spotify vs Tidal – hvad er bedst for dig?
- Spil på tværs af konsolgenerationer til PS5 og Xbox Series X
Hardwaren er, ifølge kilderne, stort set på plads. Der vil komme forskellige konfigurationer af Surface Duo, men de er alle udstyret med en Snapdragon 855-processor, hvilet betyder, at der ikke er 5G-understøttelse..
Fire eller fem G
Selvom du på nuværende tidspunkt vil få svært ved at finde et stabilt 5G-signal stort set hvor som helst i verden, ved Microsoft også, at deres enhed ikke fremstår specielt fremtidssikret, når Surface Duo lanceres uden understøttelse af det nye netværk.
Udkommer mobile tidligere end ventet, vil dette gøre problemet med manglende 5G-understøttelse lidt mindre – og når 5G er ordentligt udbredt, bør en Surface Duo 2 være på vej, selvom dette naturligvis afhænger af hvad der kommer først.
Det bliver interessant at se hvordan split-screen interfacet fungerer på en telefon (selvom Microsoft absolut ikke kalder det en telefon): vi har allerede set lækager, som viser hvordan man hurtigt kan få et overblik over notifikationer.
Den meget større Microsoft Surface Neo – kører med Windows og ikke Android – skulle også udkomme i slutningen af året, men der er ingen indikation på, at Microsoft også vil fremskynde denne lancering.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.