Kæmpe fyringsrunde blandt Apples rekrutteringsfolk
Nu vil Apple drosle ned for nyansættelser. Man venter 'downturn' forude

Apple har i de seneste mange år haft så travlt med at ansætte nye folk og vokse, at selskabet har beskæftiget et stort antal rekrutterings-folk, hvis opgave har været at finde, hyre og onboarde nye medarbejdere til selskabet.
Apple fyrer nu omkring 100 af disse rekrutterings-folk, som har været ansat på faste freelance-kontrakter.
Det sker ifølge Bloomberg, fordi Apple vil drosle ned for nyansættelser i den kommende tid. Det rapporterer Computerworld.
- De bedste laptops
- Bedste gaming-laptops til prisen
- Er gratis antivirus nok til at beskytte min computer?
Det er tale om et sjældent set træk for verdens mest værdifulde selskab, der ellers i mange år har haft travlt med at indlemme og optage nye medarbejdere i store stimer for at følge med udviklingen.
Ifølge Bloomberg understreger opsigelsen af de mange rekrutterings-folk, at der er en ‘slowdown’ på vej for Apple.
De opsagte rekrutterings-folk har da også fået at vide, at nedskæringerne finder sted på grund af ændringer i Apples behov for forretningen. Det skriver Computerworld.
Apple begyndte ifølge Computerworld for en måneds tid siden at drosle ned for nyansættelser.
Topchef Tim Cook har da også meddelt, at Apple i den kommende tid vil være mere overvejet og opmærksom, når det gælder omkostninger - men uden at det skal gå ud over selskabets investeringer i fremtiden.
“Vi tror på at investere under ‘downturn.’ Så vi vil fortsætte med at nye og investere i bestemte områder, men vi vil også være mere bevidste om det i erkendelse af realiteterne,” sagde Tim Cook ifølge Bloomberg.
Get daily insight, inspiration and deals in your inbox
Tilmeld dig for at modtage daglige nyheder, anmeldelser, meninger, analyser, tilbud og mere fra teknologiens verden.

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.