Instagrams stiftere trækker sig fra Facebook

Social media apps

Stifterne af Instagram, Mike Krieger og Kevin Systrom, har sagt op og overladt det firma, de sammen har skabt, til Facebooks ledelse.

"Vi planlægger at tage lidt fri for at udforske vores nysgerrighed og kreativitet igen," siger Systrom i et blogindlæg. "At bygge noget nyt kræver, at vi træder tilbage, forstår, hvad der inspirerer os og matcher det med, hvad verden har brug for. Det er det, vi planlægger at gøre."

Kevin Systroms erklæring tyder på en afsked i al venskabelighed, men anonyme kilder har fortalt Bloomberg, at de to stifteres beslutning har udspring i spændinger mellem dem og Facebooks administrerende direktør, Mark Zuckerberg, der angiveligt er blevet mere afhængig af Instagram som en del af sine fremtidige planer for selskabet.

To blandt en milliard

Facebook købte Instagram for en milliard dollar i 2012, bare to år efter, at det sociale medie blev grundlagt.

På det tidspunkt bekræftede Zuckerberg, at Instagram ville fortsætte med at udvikle sig som en selvstændig tjeneste og eksistere uafhængigt side om side med Facebook, men det ser ud til, at det ikke var nok at holde på Krieger og Systrom.

"Kevin og Mike er ekstraordinære produktchefer, og Instagram er en afspejling af deres kombinerede kreative talenter," lød det i en erklæring fra Zuckerberg efter duoens afgang. "Jeg har lært meget at arbejde sammen med dem i de seneste seks år og har virkelig nydt det."

Mike Krieger er ligeså diplomatisk, og selv om han ikke nævner Zuckerberg ved navn, så ønsker han begge selskaber held og lykke:

"Vi forsætter med at være spændte på fremtiden for Instagram og Facebook i de kommende år, nu hvor vi går fra at være ledere til at blive to brugere blandt en milliard. Vi ser frem til at se, hvad disse innovative og ekstraordinære selskaber finder på fremover."

Via The Verge

Cat Ellis
Homes Editor

Cat is TechRadar's Homes Editor specializing in kitchen appliances and smart home technology. She's been a tech journalist for 15 years, and is here to help you choose the right devices for your home and do more with them. When not working she's a keen home baker, and makes a pretty mean macaron.