HP's nye Mindframe PC gaming headset gør dig cool - bogstaveligt talt
Verdens første headset med indbygget afkøling

Hvis dit PC gaming headset passer perfekt, men stadigvæk får dine ører til at brænde efter en timelang gaming-session, så har HP løsningen til dig: Mindframe. Det nye over-ear headset fra HP har nemlig indbygget aktiv køling.
Sættet, der kommer på markedet i andet halvår - og endnu ikke er prissat - benytter en patenteret "termoelektrisk" løsning indbygget i hovedtelefonen, som trækker varmen ud af det akustiske rum. Sådan lyder det i hvert fald i HP´s pressemeddelelse om det nye produkt.
Endelig kommer HP Mindframe med en støjreducerende, unidirectional mikrofon, der automatisk bliver sat på mute, når du flipper den op samt en gang "fancy" RGB-lys. Alle disse features kan kontrolleres fra HP’s Omen Command Center software.
Som nævnt er det endnu usikkert, hvornår de nye headsets er klar til at blive kastet ud i en gang god gaming, men derfor kan vi jo godt hidse os lidt op.
Dette er de bedste PC-spil, vi har spillet i nyere tid.
TechRadars nyhedsbrev
Tilmeld dig for at modtage daglige nyheder, anmeldelser, meninger, analyser, tilbud og mere fra teknologiens verden.