[Sponsereret] Meget gaming for pengene!
Er du på udgik efter en gamer-laptop, som ikke sprænger banken, så bør du kigge her. Dette er en helstøbt gamer-laptop til et stramt budget, som stadig har en god ydelse.
Total indlevelse i et spil kræver mere end blot en god gaming pc. Det kræver en fremragende skærm og fremragende lyd. Og den bedste måde at få en god lyd er ved at anvende hovedtelefoner.
Uanset om det nu er for at overdøve de larmende blæsere fra pc'en, eller det faktum, at de fleste gaming-skærme kommer uden højttalere, så er du nødt til at have et par ordentlige "bøffer". De kan selvfølgelig også være for at skåne dine naboer for støjen fra et hæsblæsende spil, men ligegyldigt hvad, så er kvalitetslyd uundværligt, hvis man virkelig vil fordybe sig i et spil.
De bedste pc-spil kræver de bedste hovedtelefoner, og det handler ikke kun om selve lyden, men også om hele lydbilledet. Uanset om det er Gears 5 med dets kædesave og eksplosioner eller den subtile lyd fra Journey, så kan et par gode hovedtelefoner løfte dig til det næste niveau.
Vi har opstøvet de bedste hovedtelefoner på markedet, og vi har også involveret vores prissammenlignings værktøj for at sikre os, at du får den bedste pris på den gode lyd.
Her er et kig på de bedste hovedtelefoner
- HyperX Cloud Revolver S
- SteelSeries Arctis Pro
- Astro A50
- Beyerdynamic Custom Game
- Corsair HS50
- SteelSeries Arctis Pro Wireless
- Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition
- Logitech G Pro Gaming Headset
- Razer Nari Ultimate
- Astro A20
- Asus ROG Strix Fusion 700
- HyperX Cloud Flight
- Corsair HS70 Wireless Gaming Headset
- Corsair Void Pro RGB
- Turtle Beach Elite Pro Tournament
Da vi første gang satte os for at teste HyperX Cloud Revolver S, var vi en smule i tvivl. På den ene side så praler parret af en fantastisk 7.1-kanals surround sound, leveret af Dolbys berømte digital lydprocessor, og på den anden side så er hovedtelefonerne meget dyrere end de nærmeste konkurrenter. Heldigvis overstiger Kingstons mest underspillede hovedtelefoner alle andre, når det handler om ren komfort og top kvalitets lyd - og det mere end retfærdiggør den høje pris og den mærkelige mikrofonplacering. Derfor er dette par nummer et på vores liste over de bedste gaming hovedtelefoner.
Læs hele anmeldelsen: HyperX Cloud Revolver S
SteelSeries er kendt for deres fortrinlige lyd, men SteelSeries Arctis Pro løfter kvaliteten til et helt nyt niveau. Dette headset leverer ikke bare en fantastisk lyd til dine favoritspil, men takket være den inkluderede DAC (digital to audio converter), så kan du også bruge dem til musik. Som et af markedets bedste sæt hovedtelefoner er prisen i den dyre ende, men det er nemt at se - og høre - hvorfor det er et af de mest populære sæt hovedtelefoner på markedet.
Læs hele anmeldelsen: SteelSeries Arctis Pro
Læs hele anmeldelsen:
I årevis har Astro A50 været blandt de bedste og kendt for fantastisk komfort og lydkvalitet. Og denne 2019-udgave er forbedret på næsten alle punkter. Ikke bare er lyden stadigvæk fantastisk, men de ser også bedre ud med det knaldsorte design i stedet for tidligere modellers farvevalg. Docking-stationen er og blevet mindre og stikker ikke så meget i øjnene mere, men husk på, at det stadigvæk er et dyrt sæt.
Læs hele anmeldelsen: Astro A50 Wireless
Selv om Beyerdynamic CUSTOM Game er dyrere end vi kunne ønske os, så er de stadigvæk et af de bedste sæt gaming hovedtelefoner, vi har testet i lang tid. De kommer ikke med smart surround sound og trådløse funktioner - uheldigvis - men de topper til gengæld på to andre væsentlige områder: Lyd og komfort. Og seriøst, har du én gang haft disse bøffer på ørerne til et af dine favoritspil, så ser du dig aldrig tilbage.
Læs hele anmeldelsen: Beyerdynamic Custom Game
Når man køber nyt gamingudstyr, får man normalt, hvad man betaler for. Du går ikke ind i Føtex og køber et par hovedtelefoner til 99 kroner og regner med at blive blæst omkuld. Men her kan du godt tro om igen. Med Corsair HS50 får du de bedste, billigste hovedtelefoner på markedet. Både lyd og mikrofon er bedre end hos mange konkurrenter til langt højere pris. Alt oser af kvalitet. Hvis du ikke har noget imod at undvære for eksempel 7.1 surround sound og Bluetooth, så er det disse Corsair HS50, du bør prøve.
Læs hele anmeldelsen: Corsair HS50 Stereo Gaming Headset
Kompromisser er en del af dagligdagen for de fleste, men det betyder ikke, at vi kan lide det. Heldigvis behøver man ikke gå på kompromis med SteelSeries Arctis Pro Wireless. Her får man et par trådløse hovedtelefoner med kvalitetslyd. Og når man så tilføjer et unikt og velfungerende dual-batteri system, så har man formlen for et par Ganske fremragende hovedtelefoner. Hvis du har pengene, og du virkelig kun vil have det bedste trådløse headset, så er det her, at du skal slå til.
Læs hele anmeldelsen: SteelSeries Arctis Pro Wireless
Creative har over årene skabt sig et navn på at lave glimrende lydprodukter, og Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition cementerer denne tradition. Creative har givet Sound BlasterX H7 en overhaling, og resultatet er et sæt hovedtelefoner, der er lige så gode, som de ser ud. Hvis du leder efter et par komfortable, solide hovedtelefoner med en bundsolid lyd, så er Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition et af de bedste, du kan finde.
Læs hele anmeldelsen: Creative Sound BlasterX H7 Tournament Edition
Logitech G Pro sætter rå ydelse over traditionel gaming-æstetik, og de er faktisk behagelige at have på over længere tid. Men ellers kommer disse hovedtelefoner ikke med mere end højst nødvendigt. Logitech G Pro Gaming fokuserer primært på lydkvaliteten frem for bling, og hvis det er det, du leder efter, så er disse hovedtelefoner muligvis noget for dig.
Læs hele anmeldelsen: Logitech G Pro Gaming Headset
Selvfølgelig kan man nøjes med at lytte til spillet, men med Razer Nari Ultimate kan du rent faktisk også mærke det. Disse hovedtelefoner er udstyrede med haptisk motorer, der får din "ører til at vibrere". Dette burde være nok til at gøre én nysgerrig, men når man så kombinerer det med lang batteritid og god kvalitet, så får man et par af de bedste hovedtelefoner på markedet. Spørgsmålet er bare, om man virkelig ønsker, at ens årer vibrerer når man spiller eller lytter til musik?
Læs hele anmeldelsen: Razer Nari Ultimate
Hvis du er på udkig efter et par rigtigt gode hovedtelefoner, men samtidigt ikke vil betale en formue for dem, så skulle du tage at kaste et blik på disse Astro A20. De kommer med solid stereolyd i en trådløs indpakning - for slet ikke at nævne den fremragende 15 timers batteritid - og har alle de nødvendige kvaliteter, som man kan ønske sig i denne klasse. Godt nok får man ikke surround sound, men til gengæld er de billige og har lang batteritid.
Læs hele anmeldelsen: Astro A20
Med dets Republic of Gamers brand har Asus opbygget et renomé for at lave de bedste gaming-enheder til alle kunde-segmenter, og Asus ROG Strix Fusion 700 føjer sig til dette kapitel. Sættet er pakket med 50mm Neodymium drivers og Bluetooth, og de kommer med en fremragende lyd. Og så er de kompatible med andre gaming-platforme, så du ikke behøver at skifte frem og tilbage. De er lidt dyre, men i betragtning af, hvor gode og fleksible, de er, så er de prisen værd.
Læs hele anmeldelsen: Asus ROG Strix Fusion 700
HyperX Cloud Flight kommer med en batteritid på intet mindre end 30 timer. Det betyder, at du kan spille døgnet rundt uden at skulle lade dem op. Der er dog en hage. I modsætning til Cloud Flights nærmeste konkurrenter, primært Astro A20, så kommer de kun med stereo-lyd og ingen surround sound. Det kan man omgå ved at fifle med Dolby Access appen, og får man balanceret lydprofilen godt nok, så opvejer dette den manglende surround sound, hvilket gør dette sæt hovedtelefoner til et af de bedste i 2019.
Læs hele anmeldelsen: HyperX Cloud Flight
Sidste år lancerede Corsair med Corsair HS50 et af 2018's bedste sæt hovedtelefoner, og nu har de gjort dem endnu bedre ved at gøre dem trådløse og udstyre dem med surround sound. Alene disse features er nok til at frembringe et sæt glimrende hovedtelefoner, men tilføj derudover firmaets Corsair CUE software, og du får den komplette pakke.
Læs hele anmeldelsen: Corsair HS70 Wireless Gaming Headset
Det er ikke så lang tid siden, at Corsair kun var kendt for at lave pc-komponenter. Men over de sidste fem års tid, er de blevet berømmet for deres gaming-enheder. Og med Corsair Void RGB Wireless er det ikke svært at forstå hvorfor. Ved første øjekast er der sikkert nogle, der vil brokke sig over prisen, men Void Pro RGB Wireless afviser disse argumenter med glimrende kvalitet, fantastisk lyd og - måske vigtigst af alt - RGB-lys. Og så passer de fint ind, hvis du i forvejen har nogle enheder fra Corsair, fordi du kan synkronisere lyseffekterne via Corsair Utility Engine.
Læs hele anmeldelsen: Corsair Void RGB Wireless
Hvis du godt kan lide, at andre bemærker, at du er en gamer, så er Turtle Beach Elite Pro Tournament nok de bedste hovedtelefoner, du kan udstyre dig selv med. De er ikke bare utroligt komfortable at have på, men de er udstyret med 50 mm drivere, hvilket betyder, at lyden er i top - også selv om vi savner lidt bas. Du skal dog være fan af den såkaldte "gamer æstetik" for at kunne nyde plastdesignet og den orange farve. Men hvis du kan elske både dette og acceptere prisen, så er Turtle Beach Elite Pro Tournament hovedtelefonerne for dig.
Læs hele anmeldelsen: Turtle Beach Elite Pro Tournament
Gabe Carey har også medvirket til denne artikel
- Test lydkvaliteten med best PC games
Welcome to TechRadar's PC Gaming Week 2019. We're celebrating the most powerful gaming platform on Earth with in-depth articles, exclusive interviews and essential buying guides that showcase everything PC gaming has to offer. Visit our PC Gaming Week 2019 page to see all our coverage in one place.