Sammenfatning af anmeldelsen
En gaming-mus i letvægt er ikke ligefrem en ny opfindelse. Faktisk kan du finde en del af den type produkter på markedet, men få er så lovende som Logitech G Pro X Superlight. Den tager udgangspunkt på en af markedets nuværende favoritter og topmodeller, nemlig Pro Wireless, som egentlig allerede er en ret let model. Logitech har valgt at genbruge designet, men justerer det en hel del, så de kunne mindske vægten enormt, men stadig få alt det gode fra originalen med.
Hvs man tager et kig på dette projekt, som må det siges at være lykkedes for dem. Først og fremmest er Pro X Superlight ekstremt let: Den vejer kun 63 g! For dem af jer, der gerne vil have en mus, der er specielt god til hurtige bevægelser i FPS-spil, er det et helt fantastisk valg. Derudover har man følelsen af, at produktet er ekstremt solidt. Det er i hvert fald vores førstehåndsindtryk, som måske kan komme bag på mange, da kvalitetsprodukter normalt ikke kommer i lavvægt.
Derudover er Logitech G Pro X Superlight et godt valg for dig, der gerne vil have en diskret og stilfuld mus uden alt for mange designdetaljer og RGB-lys. Det er naturligvis også skåret væk for at holde vægten på et minimum.
Det kan dog være værd at bide mærke i, at denne gaming-mus heller ikke har frem og tilbage-knapperne på højre side, der ellers var med til at sikre, at Pro Wireless var lige god til højre- og venstrehåndede mennesker.
Så kan vi naturligvsi heller ikke undgå det faktum, at prisen på Pro X Superlight er ret høj, og især når man tager i betragtning, at at den ikke er udstyret med andre funktioner end at være letvægt. De eneste andre modeller, der er dyrere end Pro X Superlight, er topmodeller fra Razer og Madcatz, som byder på avancerede funktioner som bl.a. udskiftelige knapper, justerbar vægt og masser af tilpasningsmuligheder. Men glem ikke, at der også er mange andre billigere alternativer på markedet til dig, som ikke vil tømme kontoen for en gaming-mus.
Hvis penge derimod ikke er et problem, du er tosset med det enkle og diskrete Pro Wireless-design fra Logitech og gerne vil have en model med lav vægt, så er Pro X Superlight et særdeles fremragende valg.
Logitech G Pro X Superlight: Pris og tilgængelighed
Logitech G Pro X Superlight blev lanceret den 18. november i år, men kunne købes på det danske og nordiske marked her i december. Den kan fås i både sort og hvid, og så koster den lige omkring 1099 DKK. Hvis du smider lidt oveni, kan den nogle steder købes med headset-stander eller gamingmussemåtte.
Prisen er dog en del mere end, hvad Logitech tog for G Pro, som denne mus er har sin inspiration fra, og det er den samme pris, som Razer vil have for sin DeathAdder V2.
Design
Man kan sige, at Logitech har opdelt sin serie af gaming-mus i to forskellige retninger. På den ene side har vi den mere futuristiske og prangende G-serie, og på den anden side den mere rolige og professionelle G Pro-serie, som Pro X Superlight også hører til.
Pro X Superlight tager udgangspunkt i den populære topmodel Logitech G Pro Wireless, men det er tydeligt, at de kun havde én ting i tankerne med det nye design: vægten. Her har de fjernet alt det unødvendige og kun efterladt musen med det mest nødvendige: to museknapper, et mushjul og de typiske frem og tilbage knapper på siden. Hvis du sammenligner med Pro Wireless, har Logitech reduceret vægten med 25 procent til kun 63 gram.
Og når du tager det ud af kassen, er der ingen tvivl om, at det er let. Faktisk er den så let, at den næsten kan føles skrøbelig og billig. Det er kun, fordi vi har en tendens til at forbinde vægt med kvalitet, da det signalerer, at producenten har brugt solide materialer af høj kvalitet, men den måde at tænke på må vi opgive her. Her er den lave vægt hele pointen, og når man kigger godt efter, hersker der ingen tivlv om, at G Pro X Superlight er solidt bygget.
Rullehjulet har samme "eger"-design, som vi finder i Pro Wireless. Selvom det har kunne hjælpe på vægtreducering, har det ikke den solide og kontante følelse, vi kender fra andre Logitech-mus, men det opfattes stadig som præcist i brug.
Som normalt med Logitech-computermus føles de andre knapper også præcise og pålidelige, og der er ingen grund til at tro, at de ikke vil være holdbare over lang tid..
En ting, som G Pro har, som G Pro X Superlight har fået taget fra sig, er frem og tilbage-knapperne på højre side. Superlight-varianten gør sig derfor ikke specielt godt til venstrehåndede. Vi må næsten tro, at det også er gjort for at reducere vægten så meget som muligt, men det er en skam for dem, der kunne have haft gavn af dette.
Pro X Superlight har heller ingen RGB-belysning i logoet - men om det er en god eller dårlig ting, det kommer nok ned til smag og behag i sidste ende.
Brugeroplevelse
G Pro X Superlight er en ekstremt let mus, og idéen er selvfølgelig, at den vil øge præcisionen, når du spiller, så du rigtigt kan gøre brug af alle fordelene, når spillet virkelig tager til i spænding. Om det lykkedes i sidste ende, er naturligvis også afhængig af andre faktorer som din spillestil - og ikke mindst, hvordan du bruger selve musen.
Det giver sandsynligvis den største fordel for dem, der ofte løfter musen under brug. Her skal der nemlig end mindre indsats til for at flytte den: Det kommer både til at gå hurtigere, go du bliver mindre træt i hånden. Hvis du derimod er den type, der bruger høj pegehastighed og altid holder musen plantet på musematten, er der faktisk en chance for, at du måske bliver mindre præcis, når du foretager små bevægelser.
Vi hører til den første type, og her var oplevelsen, at Pro X Superlight klarer sig meget fint i spil, der kræver hurtige og præcise bevægelser som bl.a. first-person shooters. En direkte sammenligning med en Logitech G903 understregede denne forskel, og G Pro X Superlight giver faktisk følelsen af at kunne reagere hurtigere og med mindre fysisk anstrengelse. Om det også giver bedre spilresultater er en anden sag, men hvis G Pro X Superlight kan give dig en bedre oplevelse, når du spiller, kan det i sig selv være nok.
Det er også værd at nævne Logitechs gode Hero-sensor, som fungerer godt på de fleste overflader og føles meget responsiv.
Funktioner
G Pro X Superlight oplades med Logitechs standardudformede mikro-USB-kabel. Det har den fordel, at stikket er mere robust og passer bedre end et almindeligt mikro-USB-stik - men samtidig kan vi ikke lade være med at tænke, at Logitech langt om længe bør opdatere til USB-C.
Når der skal oprettes forbindelse mellem mus og computer, sker det også via en beskyttet USB-dongle. Man kan altså ikke bruge Bluetooth, men det skal ske via Logitechs egen Lightspeed-teknologi. Fordelen her er bl.a. lavere forsinkelse, og vi oplever, at musen reagerer meget hurtigt på alle bevægelsen. Forbindelsen er også stabil.
Helt som med Pro Wireless er Pro X Lightspeed også udstyret med et magnetisk låg på undersiden, hvor du kan finde en udhuling til at gemme USB-donglen, når den ikke er i brug. Det er super praktisk, hvis den skal med på farten.
Den medfølgende G Hub-software indeholder de sædvanlige tilpasningsmuligheder yil knapperne, og du kan indstille hver knap til at udføre systemhandlinger - alt fra lydstyrkejustering til zoomning - de kan udføre knapkombinationer, og de kan aktivere makroer. Ikke mindst er der indbygget support til at udføre specifikke handlinger i Discord og OBS. Alt dette er naturligvis mere brugbart, når det kommer til en mus med flere knapper, men det er rart, at mulighederne findes.
Skal jeg købe Logitech G Pro X Superlight?
Køb den, hvis...
Køb den ikke, hvis...
Testet første gang: November 2020