Der kommer flere og flere film, der er baseret på computerspil. Vi har set både World of Warcraft, Uncharted, Tomb Radier, Resident Evil, Monster Hunter og tilmed Angry Birds. Så det er egentlig ikke nogen større overraskelse, at et nyt rygte taler om en mulig Fortnite-film fra Epic Games’ side.
Rygtet stammer fra The Information, der hævder, at Epic kan have planer om at kaste sig over videomarkedet, og at en film baseret på Fortnite er en mulighed. Rygtet siger ikke, at en sådan film er under udvikling, blot at den er på tegnebrættet hos Epic. Det skriver Mobil.nu
- 5 gode tips til indretningen af dit hjemmekontor
- De bedste PC-skærme til hjemmekontoret
- Bedste wifi-forstærkere i 2021
Der er potentiale i en sådan film med tanke på, at Fortnite mere eller mindre er et overlevelsesspil, hvor spillerne slår hinanden ud, indtil der kun er én tilbage. Der er jo allerede masser af film og serier baseret på den slags overlevelsestema, hvor Netflix’ seneste hit Squid Game er et eksempel, så det skal nok fungere med en til.
Spillet har også en story mode med navnet Save The World, så det ville være logisk at basere filmen på den. En anden mulighed er at basere filmen på battle royale moden og skabe en original fortælling ud fra den, skriver Mobil.nu