Første Netflix-serie på dansk
"The Rain" har premiere den 4. maj
Netflix fylder meget i den danske mediedebat for tiden. Tjenesten er uhyre populær i Danmark og dens massive udbud af udenlandske serier og film opfattes af nogle, som en trussel mod dansk kultur og filmproduktion.
Men Netflix har bebudet, at man for fremtiden vil satse mere på “lokale” serier i de enkelte lande, og det betyder, at tjenesten nu lancerer den første serie på dansk og med danske skuespillere.
Serien hedder “The Rain” og har premiere 4.maj med Alba August i den dominerende rolle som hovedpersonen Simone. Handlingen udspiller sig bl.a. i København, og der er tale som en gyserserie, som beskriver konsekvenserne af en ondartet virus, der har udslettet store dele af befolkningen.
Serien er som nævnt på dansk og med danske skuespillere, men den synkroniseres til engelsk i andre lande, så alle Netflix-kunder verden over kan få glæde af den danske gyser.
Der er forventninger om, at Netflix vil producere endnu flere serier med dansk indhold i fremtiden.
- Tjek de 60 bedste Netflixserier her: Bedste tilbud fra Netflix
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.